Historie

Gense: 133-årigt træskib blev søsat

Der er arbejdet mange år med at genoplive det maritime klenodie. Lørdag skete forløsningen

Skibstømrere på Hobro Værft har i årevis arbejdet på restaureringen af Krydsjagt VII. Nu er den klar til at komme i vandet.
Skibstømrere på Hobro Værft har i årevis arbejdet på restaureringen af Krydsjagt VII. Nu er den klar til at komme i vandet. Foto: Martél Andersen

Opdateret kl. 16:03

HOBRO: Lørdag eftermiddag blev et stort øjeblik for skibstømrer Peter Leth. For 19 år siden reddede han et dansk maritimt klenodie hjem fra Tyrkiet, hvor det var ved at forfalde. I lige så mange år har han arbejdet på at genoplive Krydsjagt VII.

Nu er den 133 år gamle krydsjagt igen sødygtig efter en omfattende restaurering, der indtil videre løber op i seks millioner kroner. Og lørdag eftermiddag klokken 15 blev jagten sat i vandet på en måde, som er det gamle skib værdig: Med en klassisk stabelafløbning.

Se eller gense søsætningen her:

Det er ikke hverdagskost at søsætte skibe på den gamle måde. Sidste det skete fra Hobro Værft, var for knap 50 år siden. Og seneste stabelafløbning i Danmark var i 2012, da Nationalmuseet satte skonnerten Bonavista i vandet ved Marstal.

Se videoen, hvor skibstømrer Peter Leth fortæller om stabelafløbningen:

Krydsjagt VII blev bygget i Odense i 1890 og var bestilt af Toldkrydsvæsenet. Det eksisterede frem til 1904 og patruljerede de indre danske farvande. Toldkrydsjagterne kontrollerede, at fragtskibe havde betalt told og skat af deres last.

Krydsjagt VII er 16,5 meter langt og et smukt og hurtigt fartøj, der kunne snildt indhente fragtskibene.

Krydsjagt VII har en farverig historie. Efter 1904 var den øvelsesfartøj i marinen, hvor søofficeren og senere kong Frederik 9 sejlede med jagten. I 1960'erne endte skibet i Middelhavet og blev kortvarigt brugt som skjulested for nogle tyske bankrøver.

Et tysk kunstnerpar ejede i flere år skibet og anvendte det som sejlende atelier. 

Skibstømrer og værftsejer Peter Leth ved jagten, som siden er blevet malet. Næsten alt træværk er blev udskiftet, efter at man nøje har kopieret de originale dele. Foto: Martél Andersen

I 2004 opdagede Peter Leth krydsjagten, der lå og forfaldt på et værft i Tyrkiet. Ved en omfattende og kostbar redningsaktion fik han hentet krydsjagten hjem til Hobro.

Flere fonde støtter restaureringen. Skibsbevaringsfonden har erklæret, at Krydsjagt VII er et nationalt klenodie og et enestående fartøj.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden