Trafikuheld

Solouheld: Vand på motorvej snød bilist

Bil skred ud og ramte autoværnet på E45


Opdateret kl. 17:08

HOBRO: Det var muligvis aquaplaning, der lørdag eftermiddag var årsag til, at en personbil skred ud på motorvej E45. Det var i sydgående retning lidt syd for Hobro.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard oplyser, at bilen ramte autoværnet, og at der kom melding om, at der var fastklemte i bilen.

- Men de to personer i bilen var selv kommet ud, og de er uskadte, fortæller vagtchefen.

Venstre spor måtte spærres på grund af oprydningen efter uheldet. Det gav dog ikke store gener for den øvrige, begrænsede trafik på E45. Oprydningen var afsluttet omkring klokken 17.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden