Spritbilist

Spritbilist slingrede op over fortov - anholdt kort efter

Usikker kørsel fik modkørende til at anmelde spritbilist

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 16:41

VEDDUM: En 43-årig mand blev mandag ved 12.45-tiden anholdt og sigtet for spritkørsel efter en anmeldelse fra en modkørende bilist.

- Anmelderen var i sin bil nær blevet påkørt af spritbilisten på Trommelholtvej ved Veddum. Bilen kørte derefter op over fortovet og videre hen ad vejen, hvor den kørte ind til et hus, hvor føreren forsvandt ind i huset, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Den mandlige bilist var ifølge vagtchefen tydeligt beruset.

- Vi rettede henvendelse på adressen, og patruljen fandt en meget beruset mand. Vi efterforsker videre i sagen, og der vil nu blive taget en blodprøve på manden om to timer, forklarer vagtchefen.

Karsten Højrup oplyser, at der ikke skete nogen påkørsel, men det var tæt ved, da manden havde kørt endog særdeles usikkert.

Han blev bedt om at blæse i et alkometer og det røg pænt over den tilladte grænse på 0,5.

- Da manden har været ude af syne og ikke blev anholdt i bilen, skal vi tage forbehold for, at han kan have drukket, efter han forlod sin bil. Derfor skal vi vente to timer med at tage blodprøven, forklarer Karsten Højrup Kristensen.

Manden var derfor anholdt et par timer, før blodprøven kunne tages, og der venter nu den 43-årige et retsligt efterspil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden