Takket være ny teknologi: Forskere gør overraskende fund ved Aggersborg og Fyrkat

Nye radarundersøgelser tyder på, at der er flere vikingegrave omkring Fyrkat i Hobro, som endnu ikke er udgravet. Ved Aggersborg er der fundet spor efter en meget stor landsby

Ringborgen Fyrkat ved Hobro blev udgravet i 1950’erne, men nye radarundersøgelser tyder på, at der er flere vikingegrave i området, som endnu ikke er udgravet. Nordjyllands Historiske Museum går nu i gang med at undersøge området nærmere. Foto: Esben Mauritsen

Ringborgen Fyrkat ved Hobro blev udgravet i 1950’erne, men nye radarundersøgelser tyder på, at der er flere vikingegrave i området, som endnu ikke er udgravet. Nordjyllands Historiske Museum går nu i gang med at undersøge området nærmere. Foto: Esben Mauritsen

HOBRO/HAN HERRED: Noget tyder på, at der kan gemme sig op mod 30 hidtil ukendte vikingegrave på gravpladsen ved ringborgen Fyrkat i Hobro. Det viser de foreløbige resultater af en stor geo-radarundersøgelse.

I marts blev områderne omkring Fyrkat, Aggersborg og to andre danske ringborge scannet af et forskerhold fa Wien, som håbede at kunne føje ny viden til fortællingen om de prægtige bygningsværker, der formentlig kun eksisterede få år.

Med avanceret geo-radarudstyr har specialisterne gennemlyst jorden, hvor borgene i sin tid lå, i håb om at finde stolpehuller, volde og voldgrave. Resultaterne er forskellige fra borg til borg, men de foreløbige analyser viser, at der er basis for at undersøge områderne nærmere.

- Forskerne er kørt hen over plænen og har foretaget en slags røntgenfotos for at se, hvad der ligger under pløjelaget, siger Niels Haue, der er museumsinspektør ved Vikingecenter Fyrkat.

Han kalder resultaterne af undersøgelserne ved Fyrkat for overraskende.

- Området blev udgravet i 1950'erne, og vi har egentlig hele tiden troet, at gravpladsen var færdigundersøgt. Det bliver spændende at se, hvad der så er i dem.

- Da man gravede i 1950'erne, var der kun få krigergrave. Derfor må vi også forvente, at vi finder almindelige grave med kvinder, børn og mænd fra lokalbefolkningen. Der kan gemme sig spændende gravgaver. Selvom de var blevet kristne omkring år 980, så fortsatte vikingerne med at give gravgaver, siger Niels Haue.

De kommende måneder vil vise, om resultaterne holder vand, og hvis de gør, står forskerne med absolut banebrydende ny viden om borgene. Denne nye viden vil indgå som et vigtigt element i arbejdet med at gøre vikingeborgene til verdensarv.

De involverede museer går nu i gang med at indhente de nødvendige tilladelser til at foretage små, målrettede kontroludgravninger for nærmere at forstå resultaterne af geo-radarmålingerne.

For at forstå resultaterne af georadar-opmålingerne er der behov for at lave små, målrettede kontroludgravninger for at se, om arkæologerne kan finde det, som målingerne antyder.

Ved Aggersborg viser de foreløbige undersøgelser spor af en meget stor, ældre landsby.

Undersøgelserne er resultat af et samarbejde mellem Odense Bys Museer, Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Museum Sydøstdanmark, Aarhus Universitet og Ludwig Boltzmann Instituttet for Archaeological Prospection and Virtual Archaeology i Wien.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden