Byggeri

To nye trætophytter på vej til Als Odde

Iværksætterne bag Løvtag har oplevet så stor efterspørgsel på deres trætophytte i skoven ved Als Odde, at de sætter gang i byggeriet af to nye

Tidligere på året åbnede Løvtag den første eksklusive trætophytte i skoven ved Als Odde, og der gik ikke lang tid, før man måtte melde alt udsolgt. Arkivfoto: Andreas Falck

Tidligere på året åbnede Løvtag den første eksklusive trætophytte i skoven ved Als Odde, og der gik ikke lang tid, før man måtte melde alt udsolgt. Arkivfoto: Andreas Falck

Tidligere på året åbnede Løvtag den første eksklusive trætophytte i skoven ved Als Odde, og der gik ikke lang tid, før man måtte melde alt udsolgt. Nu, blot fire måneder senere, starter byggeriet af yderligere to hytter, som forventes at stå klar i slutningen af maj måned 2020.

I juli åbnede fire iværksættere dørene til trætophotellet Løvtag bestående af en eksklusiv hytte med bad, toilet og plads til fire overnattende gæster bygget otte meter oppe i et træ i en skov ved Als Odde. Siden da har en lang række medier i ind- og udland omtalt projektet, og hytten blev hurtigt fuldt booket helt frem til sommeren 2020.

Gæsterne i hytten kan nyde udsigten fra trækronerne på hyttens tagterrasse. Arkivfoto: Andreas Falck

Gæsterne i hytten kan nyde udsigten fra trækronerne på hyttens tagterrasse. Arkivfoto: Andreas Falck

- Det har været overvældende. Vi har haft gæster fra hele Danmark og fra mange andre lande i Europa. Vi har fundet artikler om hytten i så fjerne lande som Peru, Rusland og Indonesien, så vi må have ramt noget, som mange synes er spændende, siger Rasmus Lybæk, idémanden bag projektet.

Trætophytten er bygget rundt om stammen på et træ i skoven ved Als Odde. Arkivfoto: Andreas Falck

Trætophytten er bygget rundt om stammen på et træ i skoven ved Als Odde. Arkivfoto: Andreas Falck

Den store interesse for hytten får nu Løvtag til at satse yderligere på projektet og bygge to nye hytter. De specielle skruefundamenter, som skal bære hytterne, er netop blevet skruet i jorden, og de to nye hytter forventes at stå klar næste sommer.

- Det er selvfølgelig et stort sats, men efterspørgslen på den første hytte har været enorm. Mange har forgæves forsøgt at booke hytten, fordi den har været udsolgt, så vi tror og håber på, at vi kan tiltrække gæster nok til de to nye hytter også, siger Nanna Balsby fra Løvtag.

Rasmus Lybæk, idémanden bag Løvtag.  Arkivfoto: Andreas Falck

Rasmus Lybæk, idémanden bag Løvtag. Arkivfoto: Andreas Falck

De nye hytter bliver bygget efter samme model som den eksisterende, hvor hver eneste kvadratcentimeter er udnyttet optimalt for at få mest muligt ud af hyttens grundplan på 25 kvadratmeter. Hytterne bliver bygget med 40-50 meters afstand, så man stadig kan nyde skoven i fred og ro fra trætoppen.

- Vi har fået rigtig god feedback fra de gæster, der har overnattet i hytten, både på indretningen og på arkitekturen. Så det bliver kun små detaljer, vi kommer til at ændre i forhold til den første hytte, siger arkitekt Sigurd Larsen, der har tegnet hytterne.

Ligesom den første hytte bliver de to næste bygget af entreprenørfirmaet Bjarne Brath A/S. Løvtag har navngivet hytterne Et, Ro og Ly.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst