Politi

Tricktyv lokkede med småkager og låste kvinde inde i køkken

Tyv fik adgang til kvindes hjem og låste hende inde i køkken

Himmerlands Politi fik anmeldelse af tricktyveri onsdag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen
Himmerlands Politi fik anmeldelse af tricktyveri onsdag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau Scanpix

Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:12

HOBRO: En 89-årig kvinde blev onsdag aften udsat for et udspekuleret tricktyveri i sin bolig i Fortunaparken i Hobro.

En kvinde, som talte dårligt dansk, snød sig ind i hjemmet ved at tilbyde den ældre kvinde nogle småkager, oplyser vagthavende ved Himmerlands Politi. Da hun gik ud i sit køkken for at hente et fad til småkagerne, spærrede tyven døren til køkkenet. Mens den ældre kvinde var låst inde i køkkenet, stjal tricktyven en række smykker og 1100 kroner i kontanter og stak efterfølgende af.

Noget tyder på, at tricktyveriet ikke var en enkeltstående hændelse. Nordjyllands Politi modtog i uge fire en anmeldelse af et lignende tricktyveri i Støvring. Her havde tyven fået adgang til et hjem ved at tilbyde en tærte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden