TV-kanal: Eks-politiker arrangerer sex-orgier i Hadsund
Kanal 5 har lavet en dokumentar, der afslører at den såkaldte gang-bang politiker fortsætter med at arrangere orgier - nu i Hadsund
Opdateret kl. 09:36
HADSUND: Den såkaldte gang-bang politiker Per Zeidler er flyttet til Hadsund, hvor han trods en dom for rufferi - altså at tjene penge på at andre prostituerer sig - tilsyneladende fortsætter med at arrangere sex-orgier.
Det skriver jv.dk med reference til en dokumentarudsendelse, som tv-stationen Kanal 5 har lavet.
Per Zeidler, der er tidligere byrådspolitiker for Liberal Alliance, blev ved Retten i Randers 16. maj i år idømt seks måneders betinget fængsel for 73 tilfælde af rufferi.
I udsendelsen går en kvindelig journalist fra kanalen undercover og udgiver sig for at være en kvinde, der interesser sig for at komme ind i gang-bang industrien.
- Jeg har gjort det mindst 150 gange, i otte år cirka. Jeg har en lukket mailgruppe med 125 mand, som jeg skriver ud til, når jeg laver de her arrangementer. Jeg har en liste med knap 50 kvinder. Vi gør det i mit hus i Hadsund, og jeg tager 20 procent af det, der kommer i kassen, fortæller Per Zeidler til journalisten fra Kanal 5 i telefonen.
Deltagelse i sex-orgierne koster angiveligt 2.500 kroner.
Ifølge dokumentaren indberetter hverken de deltagende prostituerede eller Per Zeidler indtægterne fra sex-orgierne, så der er også tale om, at Skat snydes for penge.
Dokumentarudsendelsen vises på Kanal 5 onsdag 30. oktober.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.