Søredning

Tysk sejlbåd stødt på grund

En 50-årig tysker er bjærget i land og har fået husly ved nogle sommerhusejere

Det er ved Als Odde, en tysk sejler tirsdag aften er stødt på grund og ligger fast på nordsiden af indsejlingen til Mariager Fjord.
Det er ved Als Odde, en tysk sejler tirsdag aften er stødt på grund og ligger fast på nordsiden af indsejlingen til Mariager Fjord. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret 11. september 2024 kl. 08:42

Opdateret med nye oplysninger klokken 08.40 onsdag...

En tysk sejlbåd er tirsdag aften stødt på grund ved indsejlingen til Mariager Fjord, hvor den ligger urokkeligt fast.

Båden har ligget på nordsiden af indsejlingen ved Als Odde.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

- Skibet har ligget der siden først på aftenen, hvor man har forsøgt at få det fri. Det er JRCC (Joint Rescue Coordination Centre, red), der står for den opgave, og de har har fået hjælp fra beredskabet. De har dog måttet opgive at få skibet fri, og derfor er den 50-årig tysk sejler bjærget i land på Als Oddevej, siger Thomas Ottesen.

- Vi har været der for at snakke med den tyske sejler, blandt andet for at kontrollere om spiritus var årsagen til grundstødningen, men det er ikke tilfældet, siger vagtchefen. 

Han fortæller, at den 50-årige tyske sejler har fået husly hos nogle sommerhusejere i området. 

Beredskabet blev bedt om assistance klokken 18.50, hvor der blev sendt mandskab fra flere stationer, men det lykkedes ikke at få den tyske båd fri.

Hos JRCC oplyser man, at båden ikke ligger i vejen for den øvrige skibstrafik, og derfor er det ikke længere en opgave for JRCC at få skibet trukket fri. Det er nu er en opgave for sejleren og hans forsikringsselskab.

Det lykkedes onsdag morgen ved 05.10 at få skibet løs fra grunden, og tyskeren er nu sejlet ud af Mariagerfjord. Det vides ikke, hvor lystsejleren er på vej hen.

I maj var der et stort hollandsk fragtskib, der lidt længere inde i Mariager Fjord påsejlede Hadsundbroen. Det var der en skipper på en dansk sejlbåd der optog.
Du skal se videoen her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden