Politi

Tyveri af kobberlamper udviklede sig til røveri

Det lykkedes politiet, at fange fire mænd, der nu er sigtet for røveriet

Et tyveri af udendørs kobberlamper udviklede sig, da den ene røver trak en kniv. Senere på natten lykkedes det politiet, at fange fire personer, der nu er sigtet i sagen.
Et tyveri af udendørs kobberlamper udviklede sig, da den ene røver trak en kniv. Senere på natten lykkedes det politiet, at fange fire personer, der nu er sigtet i sagen. Arkivfoto

Opdateret kl. 06:47

Natten til onsdag udviklede et tyveri af kobberlamper sig til et røveri. Da tyvene blev overrasket af husets ejer, trak den ene af tyvene nemlig en kniv.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Arendrup.

Det, der begyndte som et tyveri, fandt sted på Digtervænget i Mariager. Her var to tyve omkring midnat i færd med at stjæle to kobberlamper fra en privat bolig. Da husets beboere hører, at der sker noget udenfor, vælger manden i huset at gå ud, og det er her, tyveriet udvikler sig til et røveri, da den ene gerningsmand trækker en kniv og truer beboeren.

- Manden vælger at trække sig tilbage, mens de to gerningsmænd flygter fra stedet med lamperne, siger Torben Arendrup, der oplyser, at politiet blev alarmeret klokken 00.10.

Senere på natten lykkedes det politiet at anholde gerningsmændene, da en bil bliver standset ved Hobro. Her befinder der sig fire personer samt de lamper, som blev stjålet i Mariager.

- De bliver alle fire anholdt og er nu sigtet for røveriet, siger Torben Arendrup, der oplyser, at de fire mænd løsladt igen, efter at de er afhørt.

De fire mænd er i alderen fra 30 til 45 år og er alle fra lokalområdet.

Der har tidligere været et større tyveri af kobberlamper i Mariagerfjord Kommune. Her valgte politiet dog at lukke efterforskningen efter knap en uge, hvilket apoteker Lars Walmar var stærkt forundret over – og utilfreds med. Det kan du læse om her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden