Varsel om skybrud og torden - disse områder i Nordjylland kan blive ramt

DMI har fredag udsendt varsel, der gælder fra lørdag morgen

NORDJYLLAND:DMI har fredag udsendt et varsel om, at dele af landet kan blive ramt af lokale skybrud og torden.

Varslet gælder også for en del af Nordjylland, nemlig Rebild og Mariagerfjord kommuner, og det er lørdag i tidsrummet 7 til 19.

Der er tale om den laveste kategori af varsler, DMI benytter sig af. Det ændrer dog ikke ved, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time. Altså det, der defineres som skybrud. Det kan blive en træls oplevelse i lavtliggende områder, og så bør bilister udvise særlig opmærksomhed, da der kan ligge meget vand på vejene.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.