Mange har sikkert set de flotte naturfilm, hvor laks - efter flere år og tusindvis af svømmede kilometer i havet - på fascinerende vis finder tilbage for at gyde i netop den elv, flod eller å, hvor de selv er kommet til verden.

Sådan er det også for de danske havørreder, der er nært beslægtet med laks.

Men en del af de nordjyske havørreder har svært ved at finde tilbage til netop der, hvor de selv kom ud af ægget som en lille fisk.

Det viser et forskningsprojekt fortaget af DTU Aqua.

Forskere har siden 2015 og 2016 fulgt havørrederne fra Villestrup Å i Himmerland - med udløb i Mariager Fjord - og her er andelen af havørreder, der svømmer forkert i forsøget på at komme hjem så stor, at der er tale om en verdensrekord.

Det viser sig nemlig, at 37 procent at de fisk, der kommer tilbage til Mariager Fjord "farer vild" og svømmer op i enten Valsgaard Bæk, Maren Møllebæk eller Kastbjerg Å i stedet for i Villestrup Å, som de burde.

- Det er ikke noget, vi kan give en forklaring på. Det er det, der er så fascinerende ved naturen: der er pludselig noget, som stikker ud fra det, vi opfatter som normalt eller forventeligt, siger Kim Aarestrup, der er forsker ved DTU Aqua og har været med til at undersøge havørrederne i Villestrup Å.

Skal han alligevel komme med et gæt på, hvorfor havørrederne fra Villestrup Å ikke kan finde hjem, bliver det, at det er et særkende for ørrederne fra Mariager Fjord, at de gerne kommer i andre vandløb. 

- Vi ser nemlig, at jo flere gange fiskene fra Villestrup Å kommer op i et vandløb for at gyde, jo større er sandsynligheden for, at de vælger at komme tilbage i Villestrup Å. Så at "ude god, men hjemme bedst", kan fiskene måske fornemme, siger Kim Aarestrup.

Opfatter Mariager Fjord som "hjem"

Når laks og havørreder svømmer tilbage mod det sted, hvor de selv er kommet til verden, er der enkelte, som ender med at svømme andre steder hen. Disse fisk kaldes strejfere.

Normalt er andelen af strejfende vilde havørreder meget mindre end i Mariager Fjord og Villestrup Å.

- Det drejer sig om nogle få procent og i nogle tilfælde under én procent, siger Kim Aarestrup.

- I enkelte tilfælde kan det være ti procent, men det er også uhørt højt. At mere end hver tredje havørred fra Villestrup Å så pludselig strejfer, er meget opsigtsvækkende og overraskende, siger han.

En mulig forklaring kan være, at fiskene opfatter Mariager Fjord som "deres" vandløb, og derfor i mindre grad svømmer efter Villestrup Å eller en af de tre andre vandløb.

- Men det er også usædvanligt, for når vi ser på andre havørreder eller laks, så svømmer en stor del af dem med meget stor nøjagtighed tilbage til området, hvor de selv stammer fra. I nogle tilfælde under 100 meter. Og normalt er fiskene fintfølende, men altså ikke her, siger Kim Aarestup.

Selvom det er overraskende, ser han det dog som en fordel, at fiskene går op i andre vandløb.

- Bestandene fra de forskellige vandløb kan være med til at understøtte hinanden. Forstiller man sig, at det er umuligt for fisk ét år at svømme op i et vandløb - på grund af eksempelvis forurening, afspærring eller noget - så vil fiskene sandsynligvis være tilbøjelige til at søge op i et af de andre vandløb, i stedet for at kæmpe sig til døde, som man kan opleve med laks, forklarer han. 

Svømmer flere hundrede kilometer

Forskningsprojektet er lavet ved, at man i 2015 og 2016 fangede mere end 20.000 ørredyngel - såkaldt ørredsmolt - i en fælde i Villestrup Å. De fangede smolt blev mærket med et lille elektronisk mærke og genudsat i åen, svømmede ud i Mariager Fjord og videre ud i verden.

Havørreder svømmer ikke så langt som laks, men havørreder fra Villestrup Å er registreret både i Sverige, Tyskland og ved Bornholm. Nogle bliver også hele livet i Mariager Fjord eller ved fjordens udløb i Kattegat.

Med det elektroniske mærke har man kunnet følge fiskene. Det har nemlig udsendt et signal, der opfanges af antenner, som forskerne har placeret forskellige steder.

Forskerne fra DTU Aqua har således opstillet antenner ved Villestrup Å, Kastbjerg Å, Valsgaard Bæk og Maren Møllebæk. På den måde kunne man registrere, hvis, hvor og hvornår havørrederne vandrede op i vandløbene, og om de gjorde det igen, hvis de vendte tilbage efter flere gydesæsoner.

- Det vil tage flere år at komme med en forklaring på, hvad det betyder for havørrederne fra Villestrup Å, at de har den adfærd og verdensrekord i ikke at komme hjem. Men det er meget interessant og et bevis på, at naturen er uforudsigelig, siger Kim Aarestrup.