Vi går som aldrig før: Nu har Panoramaruten fået en lillebror

Danskernes vilde aktivitetsniveau har givet Mariagerfjord Kommune blod på tanden - nu er den nye vandrerute klar

Den nye vandrerute i Mariager byder både på en enestående natur og gode muligheder for at gå på opdagelse i områdets historie.

Den nye vandrerute i Mariager byder både på en enestående natur og gode muligheder for at gå på opdagelse i områdets historie.

MARIAGER:- Nu håber jeg, at 5. klasserne har trampet stien rigtig godt til, så de andre kan se, hvor de skal gå.

Sådan lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen (DF). Han havde et kæmpe smil på læben, da han sammen med 5. årgang fra Mariager Skole indviede den nye vandresti i Mariager fredag 10. september.

Vandreruten er etableret ved lokalt samarbejde mellem kommunen, lodsejere samt lokale foreninger, heriblandt CittaSlow Mariager.

Vandreruten er etableret ved lokalt samarbejde mellem kommunen, lodsejere samt lokale foreninger, heriblandt CittaSlow Mariager.

Mariager Hohøj Ruten, den nye vandrerute, blev til blandt andet på grund af kommunens ønske om at bruge naturen noget mere, men det skyldes også, at gå en tur er det nye sort.

Næsten alle danskere går

Ifølge Syddansk Universitets undersøgelse "Danskernes gå-vaner – i fritiden og under transport" går 9 ud af 10 danskere en tur i deres fritid, og det er noget, som kommunen har mærket.

Mariagerfjord Kommune har nemlig i forvejen flere vandreruter, blandt andet stien Panoramaruten, som de har haft gode erfaringer med.

Panorama-ruten

Panoramaruten er en lang vandrerute på 10 kilometer. Den ligger ved Hobro og Mariager Fjord, og turen tager cirka tre timer, hvor du både kan nyde Bramslevbakker, vandet og flere forskellige græssende dyr.

Panoramaruten blev i 2016 som den første vandrerute i Danmark certificeret af Europas førende vandrespecialister i Deutsches Wanderinstitut.

Kilde: Mariager Fjord Guide og OpdagDanmark.

- Panoramastien blev mere populær, end nogen havde drømt om. Det er helt vanvittigt. Det giver trafikproblemer der, hvor man skal parkere for at kunne gå på stien, griner Jørgen Hammer Sørensen.

Sundhed og natur

Men hvorfor er danskerne så vilde med at gå ture? Ifølge Syddansk Universitets undersøgelse skyldes det et ønske om at være sund og kærligheden for at gå.

Hvor danskerne gerne vil gå ture henne, siger undersøgelsen ikke noget om. Men det tyder på, at de gerne går et sted hen, hvor omgivelserne er flotte, og derfor går danskernes store interesse for at gå godt i spænd med kommunens naturfaciliteter.

En vandretur på den nye rute kan også gøre dig klogere på historie. Blandt andet kan du enten se eller læse om: en boplads fra jernalderen, ting fra stenalderen og endda vognskjul fra anden verdenskrig.

En vandretur på den nye rute kan også gøre dig klogere på historie. Blandt andet kan du enten se eller læse om: en boplads fra jernalderen, ting fra stenalderen og endda vognskjul fra anden verdenskrig.

- Vi har så meget natur, som vi ikke har gjort nok for at bruge. I dag er der stort fokus på sundhed og vandring, derfor passer det godt, at vi fuldstændigt naturligt kan lave vandreruter, siger Jane Grøn (S), som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og som også var med til indvielsen.

Derfor er den nye fem kilometer lange vandrerute i Mariager, der løber fra Alstrup Krat til Mariager by ad to veje, langt fra den sidste sti, der skal være i kommunen.

Den nye vandrerute kan blandt andet tilgås ved Hohøj eller på torvet i Mariager, hvor pile guider vandrerne på vej. Kort: Bolvig Kort Grafik 2021

Den nye vandrerute kan blandt andet tilgås ved Hohøj eller på torvet i Mariager, hvor pile guider vandrerne på vej. Kort: Bolvig Kort Grafik 2021

- Turen her er den første del af en længerevarende indsats, hvor vi vil etablere flere vandre- og stimuligheder i kommunen. Der kommer mange flere, fortæller Jane Grøn, som også påpeger, at vandreruter er godt for turismen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
SSI: Stadig sundhedsrisiko ved mink
Luk