Mariagers anker i sten og fliser
Grådige stauder og ukrudt og spist vartegnet for rosernes by
Der er grænser for, hvad roser kan gøre i rosernes egen by Mariager. De kan i hvert fald ikke holde skansen mod grådige stauder i det gamle logo med et anker i Fjordgade. Mariagerfjord Kommunes Park og Trafik har forhørt sig hos lokale, og løsningen bliver et anker i mørke chaussesten på en baggrund af lyse fliser som erstatning for roser og stauder. Før kommunesammenlægningen lyste byens anker op i orange tagetes, men for tre år siden gik den nye kommune i gang med at renovere bybilledet og erstattede det grønne islæt med noget, der var knap så bøvlet at holde som udplantningsplanter. Rundt i byens fælles bede er der plantet 1500 roser, der hen ad vejen også skulle gøre vedligeholdelsen overkommelig. På begge sider af det nye stenanker skal der plantes nye lave stedsegrønne buske. Også i Hobro har teknisk udvalg på opfordring besluttet at ændre på p-pladsen ved Korsgade. Mellem båsene er beplantningen efterhånden blevet for kraftig og skal skæres tilbage, hvis bilsnuderne skal undgå ridser i lakken. Der er frigivet 148.000 kr. til de to projekter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.