Tyverier

Markant færre indbrud i virksomheder

Forsikringsselskaberne har tvunget virksomheder til et højere sikkerhedsniveau

Arkivfoto
Arkivfoto PHOTOPQR/REPUBLIQUE DU CENTRE

NORDJYLLAND: Omfanget af indbrud i virksomheder rasler ned, hvorimod at tyvene fortsat tager for sig af retterne, når det gælder parcelhuse og anden privat beboelse.

Det skyldes i følge brancheforeningen Forsikring & Pension, at forsikringsselskaberne er blevet enige om ikke at konkurrere på sikringsniveauet. Dermed har branchen kunnet stille krav til virksomheder og forretningers sikkerhedsforanstaltninger.

- Vi stiller nogle fælles minimumskrav til alle virksomheder i modsætning til private hjem, hvor det eneste krav er, at boligen er forsvarlig aflåst, forklarer Tine Aabye, som er ingeniør i brancheforeningen Forsikring & Pensions skadeforebyggende afdeling.

Stort fald

Siden 2009 er antallet af anmeldelser om indbrud i virksomheder mere end halveret fra 4177 anmeldelser i Region Nordjylland i 2009 til 1786 anmeldelser i 2013.

Indsatsen for at nedbringe indbrud i virksomheder har været et langt sejt træk, der blev sat i gang i slutningen af halvfemserne, hvor indbrud i virksomheder og forretninger var et væsentligt større problem end i dag.

I 1997 blev der registreret ikke mindre end 54.905 indbrud i virksomheder i Danmark mod 21.623 i 2013.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden