Frederikshavn

Martec fik fint besøg

Prins Joachim kastede sammen med ny minister og Mærsk-familien glans over maskinmesterskole, der er blevet renoveret for 25 millioner

Uddannnelsesminister Ulla Tørnæs. Prins Joachim og direktør på Martec Pia Ankerstjerne.
Uddannnelsesminister Ulla Tørnæs. Prins Joachim og direktør på Martec Pia Ankerstjerne.

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:52

FREDERIKSHAVN: Maskinmesterskolen Martec driver Skoleskibet Danmark, og derigennem har skolen et tæt samarbejde med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som er skibets protektor.

Derfor var det naturligt at bede Prins Joachim indvie en kæmpe renovering af skolen fredag eftermiddag.

I Frederikshavn var også andre kendte ansigter interesserede i at se, hvad der sker indenfor de maritime uddannelser, som har fået flere studerende, fordi erhvervet efterspørger dygtige maskinmestre. Deriblandt den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs, som var meget begejstret for det tætte samarbejde mellem de nordjyske virksomheder og uddannelsesstedet.

Skolen har som det mest synlige fået en helt ny stor forelæsningssal, en såkaldt multihal, og så er der i den mere sociale ende blevet etableret et samlingssted for de studerende, hvor de kan hygge sig, ligesom der er blevet plads til the-køkkener ved siden af undervisningslokaler.

- Så der er gjort meget for at skabe bedre forhold for vores studerende, fortalte lærer Jeppe Larsen-Ledet, der underviste 29 studerende i elektroteknik, mens gæsterne gjorde ophold i lokalet.

Martec er i alt blevet renoveret for 25 millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden