Martin Brygmann i Arena Nord
FREDERIKSHAVN: Martin Brygmann tager næste år på en stor Danmarksturne, hvor han den 28. februar skal spille koncert i Arena Nord i Frederikshavn.
Martin Brygmann, som netop har udgivet sin første reelle solo-single ‘Driving, skal sammen med Danmarks Underholdningsorkester besøge 11 af de største byer i Danmark.
Martin Brygmanns kommende Danmarksturne sker i forbindelse med hans kommende album "Bates Delight", der udkommer i august - et album på engelsk, der samtidig bliver hans første uafhængige soloalbum.
Om albummet "Bates Delight" siger Martin Brygmann:
- Det handler om alle de følelser, livet fylder mig med - fra angst til fryd. "Bates Delight" er et projekt drevet af kunstnerisk frihed, dygtighed, kærlighed til musik og ikke mindst - alle de medvirkendes vidunderlige skaberglæde.
Tourplananen for Martin Brygmann i 2018 ser således ud:
22. februar i Ringsted Kongrescenter, 23. februar i Vejle Musikteater, 24. februar i Holstebro Musikteater, 25. februar i Odeon, Odense 28. februar i Arena Nord, Frederikshavn, 1. marts Tinghallen, Viborg, 2. marts i Musikhuset, Esbjerg, 3. marts i Aalborg Kongres og Kulturcenter, 4. marts i Sønderjyllandshallen, Åbenrå, 5. marts i Musikhuset, Århus og 16. marts i Konservatoriets Koncertsal, København.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.