Martin Larsen: En god fornemmelse
Udfald mod Skanderborg kan ikke dæmpe optimismen hos Aalborg Håndbold
SKANDERBORG: Med fem scoringer var Martin Larsen lørdag atter et vigtigt led i Aalborg Håndbolds offensiv. Den rakte til en sejr på 30-24 ude mod Skanderborg i 888Ligaen.
- Vi spillede et rigtig godt og koncentreret første kvarter. Så havde vi lige 5-10 minutter, hvor vi slækkede for meget på koncentrationen og fik taget nogle lidt for hurtige afslutninger. Det gjorde, at de kom tilbage, men der gik ikke panik i den. Vi fik kørt en god kontrafase og trak fra dem igen, forklarer Martin Larsen.
Det store spørgsmål er fortsat, hvad Aalborg Håndbold kan stille op, når de skal møde de andre formodede tophold: BSV, KIF og Skjern.
- Det bliver spændende at måle os med dem, men jeg har en god fornemmelse. Vi har en stabilitet og et bundniveau som er væsentligt højere end sidste år, fastslår aalborgensernes højreback.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.