Mashas svære valg

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Ude i den store russiske natur ler, synger og danser en kæmpeskare af unge russere i sommersolen, fulde af livsglæde og begejstring. Lyst, venligt, fuldt af glæde og sundhed. Næste klip: En stærkt grynet sorthvid overvågningsvideo viser en mand blive overfaldet og gennemtævet og sparket ekstremt voldsomt. Så enkelt og skarpt tegner den danske dokumentarfilmskaber Lise Birk Pedersen modsætningen op - den lyse og den mørke side af Putins Rusland. Det er den kontrast, hendes film, "Putins kys", handler om. De store modsætninger i det store land. Putin lovede sit folk at genrejse Rusland til rollen som stormagt, som et stærkt, trygt moderland, hvis folk kan være stolt og lykkeligt og som respekteres af resten af verden. Det lykkedes efter mange russeres mening rigtig godt for den markante, stærke leder af partiet Forenet Rusland. Men han har også en stor opposition imod sig, folk, der ikke ser hans styre som ægte demokrati og som lufter deres kritik hyppigt og stærkt i demonstrationer og i den del af pressen, som ikke kontrolleres af Putins regime. Et regime, der igen og igen beskyldes for at bruge vold, mord og forsvindinger som magtmiddel for at holde kritikken og modstanden nede. I denne kamp mellem ideologier stifter Putins fløj ungdomskorpset Nashi, "Vores", som på store sommerlejre skal fremme den rette tankegang og en sund levevis, lejre på størrelse med Roskilde Festival, hvor der festes, motioneres og fokuseres på politisk skoling mellem koncerter og fester. Associationen til Hitler Jugend ligger snublende nær og er da også blevet udtrykt mange gange, særlig når titusindvis af unge Nashi-medlemmer gennemfører deres berygtede voldsomme moddemonstrationer mod oppositionen. Korpset eller bevægelsen blev indtil for nylig ledet af den karismatiske unge Vasili Yakemenko, bror til Boris Yakemenko, chefideolog for Putins parti, Forenet Rusland. Og i dette korps møder vi filmens hovedperson, Masha, en ung kvinde med en stærk kærlighed til Putin og en stor ambition om at gøre politisk karriere, først i Nashi-bevægelsen, siden i partiet. Og det går fremragende for hende. Tidligt i sit forløb kommer hun tæt på den store leder og ser sit snit til at hylde ham med et kys på kinden. Det kys bliver hendes åbning til den eftertragtede verden. Men det bliver også begyndelsen på hendes erkendelse af, at alt det, hun har troet på, måske alligevel ikke udelukkende er af det gode. Som tv-journalist og partisoldat kommer hun også tæt på de kritiske journalister, der gang på gang anklager partiet og bevægelsen. Og hun oplever, hvad der sker dem. Hun begynder at tvivle. Filmen følger den unge kvindes arbejde i den politiske elite, i begyndelsen en begejstret idealist, men efterhånden mere og mere naget af tvivl. Det forløb ledsages parallelt af kommentaren fra den unge kritiske journalist, Oleg Kashin, der skal komme til at opleve Nashi-bevægelsens unge idealister fra en helt anden vinkel, og af interviews med oppositionspolitikeren og systemkritikeren, Ilya Yashin. Ikke tilfældigt - for i forløbet krydses deres veje flere gange, og der opstår ligefrem et farligt venskab mellem Masha og Oleg, farligt for dem begge. Det er en førsteklasses journalistisk dokumentar, men det er også en thriller-spændende historie, der bliver næsten uudholdeligt pågående, fordi vi jo ved, netop fra nyhedsjournalistikken, hvor farligt det er at komme på tværs af de store partiapparater i det enorme land. Og det er en elementært vigtig fortælling, fordi den langt mere handler om to ægte mennesker, søgende, men også ubestikkelige, på hver sin side. To, vi lærer at kende, ikke efter, men imens, de er på vej mod de valg, de må træffe og den skæbne, det vil medføre for dem. Ret meget stærkere kan det ikke blive. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Putins kys" Dansk dokumentar 2011 Instruktion og manus: Lise Birk Pedersen Fotograf: Lars Skree Klippere: Steen Johannessen og Janus Billeskov Jansen Musik: Tobias Hylander En time, 25 min. Anb. o. 11 år. Biffen, Aalborg. Danmarkspremiere i dag.