Maskinparken i Seaport udskiftet
Bowlingcenter har brugt millioner på nye maskiner
AALBORG: Seaport Bowlingcenter på Strandvejen har haft en så solid succes de seneste år, at maskineriet bag de 14 baner, stod for en udskiftning.
Så selv om banerne faktisk kørte upåklageligt gennem en utrolig travl december måned, så røg maskinernes indmad alligevel ud, da nytårsklokkerne havde bimlet af.
Og efter endelig finjustering er banerne nu oppe på fuld skrue igen.
- Det er naturligvis en stor, men også nødvendig investering, når man som os gerne vil sikre et utrolig velfungerende bowlingcenter, siger centerleder Jim Hermansen.
Gennem januar har Seasport Bowlingcenter kørt med et begrænset baneprogram for at sikre en god udskiftning af maskineriet.
- Vi har begrænset banerne til seks ud af de fjorten, men nu er vi i fulde omdrejninger igen, siger Jim Hermansen.
Der er ofret op mod to millioner kroner på de nye maskiner bag bowlingbanerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.