Massage i midtbyen

Ratanaporn Thomsen har åbnet en massageklinik uden happy ending

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Når man kommer fra Thailand og gerne vil åbne en massageklinik, så er der mange danske mænd, som tænker for meget med det forkerte hoved.

Ratanaporn Thomsen har netop åbnet en klinik i Nørregade, hvor hun vil bruge de færdigheder, som hun har lært hjemme i Thailand.

Navnet Sit Wat Po Massage Klinik fortæller faktisk, at hun er elev fra Wat Po-skolen i Thailand, hvor man virkelig lærer, hvordan ømme muskler og myoser i skuldrene skal fjernes med et godt håndelag.

På vinduet er der dog for en sikkerheds skyld skrevet, at der ikke gives seksuelle ydelser i butikken.

Faktisk er det også meget bedre, hvad Ratanaporn kan udrette med sine hænder og den velduftende olie. I hvert fald hvis man har været lidt for flittig i haven eller bare har siddet for længe ved skrivebordet på arbejde.

Prisniveauet er bestemt helle ikke skræmmende, uanset om det er ømme muskler eller ren forkælelse til kroppen, man er ude efter.

For 3-400 kroner er det muligt at få løsnet op for ømhederne, uanset om de sidder i nakken, skuldrene eller benene.

Ratanaporn Thomsen ved godt, at det er billigere end andre steder, men hun er ligeglad. For hende handler det om at komme i gang, mens hun stadig går i skole for at lære dansk.

For det er kun et år siden, at hun flyttede til Danmark efter at være blevet gift med Niels Ole Thomsen. Så endnu foretrækker hun at snakke engelsk med kunderne ... eller bare lade hænderne tale.

Det gør de rigtigt godt på de ømme rygstykker... toto

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.