Masser af akutjob til sygeplejersker
Kun hvert tyvende akutjob er møntet på de ufaglærte
Opdateret kl. 18:01
Mens nogle faggrupper kan vælte sig i akutjob-opslag, står det helt anderledes til med de ufaglærte. Kun hvert tyvende opslåede akutjob passer til en ufaglært. Det viser en ny, omfattende kortlægning, som analysebureauet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.
Kortlægningen, der gennemgår 5.291 opslåede akutjob med præcise stillingsbeskrivelser, viser, at fordelingen af de opslåede akutjob er meget skæv og slet ikke passer til de arbejdsløse, der har allermest brug for et akutjob for at bevare retten til dagpenge.
Kortlægningen af akutjob viser, at næsten hvert femte opslåede akutjob har en stillingsbetegnelse, der kræver en lang, videregående uddannelse. Det kan være jurist, økonom, tandlæge, forsker eller arkitekt.
Syv ud af ti opslåede akutjob er møntet på folk med en mellemlang uddannelse. Det kan være sygeplejersker, pædagoger, elektrikere, socialrådgivere eller kokke.
Kun seks procent af akutjob-opslagene har en stillingsbetegnelse som eksempelvis Falckmand, stewardesse eller portør og er dermed et job til kortuddannede.
Et opslået ufaglært akutjob som eksempelvis vagt, rengøringsassistent eller lagerarbejder er yderst sjældent. Kun fem procent af akutstillingerne er ufaglærte.
Formanden for godt 120.000 ufaglærte i 3F’s Industrigruppe, Mads Andersen, kan slet ikke se nogen mening med akutjob-ordningen, hvis der ikke slås flere akutjob op til hans medlemmer, der har den højeste ledighed af alle.
- Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det er jo de arbejdsløse ufaglærte og kortuddannede, der har allermest behov for at komme i job og ikke miste forsørgelsesgrundlaget, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.