Tyverier

Masser af anmeldelser

Det væltede ind med anmeldelser til politiet, da vesthimmerlændingene den første dag i året vågnede af deres nytårsbranderter

Blandt andet var en stor rude i Galleri Aalestrup nytårsnat knust af kraftigt fyrværkeri. I Vester Hornum var der en anmeldelse om et indbrud i en institution på Risevej, mens der i en villa på Viborgvej i Trend er stjålet en Playstation, værktøj samt 500 dvd-skiver, en bærbar computer og en printer. Fra et hus på Vesterled i Aalestrup er der stjålet et helt nyt fladskærms-TV, og der er stjålet et el-hegn på Roldvej i Gundestrup, mens en helt ny Kia Picanto på Kirkegade i Aars har fået smadret samtlige ruder. På Skjoldborgvej i Løgstør blev en garageport sprængt i stumper og stykker, og det gik også ud over bilen, som holdt i garagen, mens en rude er sprængt i stykker i Løgstør Hallerne, i forbindelse med at der var sat fyrværkeri fast i døren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden