Masser af ideer

Risikovillig fond og mere synlighed var nogle af dem

Ideerne blev født i grupperne på mini-konferencen. Foto: Kurt Bering

Ideerne blev født i grupperne på mini-konferencen. Foto: Kurt Bering

En fond, der kan hjælpe iværksættere. Det var blot ét af mange forslag, der blev født på den mini-konference, som Brønderslev Erhverv & Turisme holdt omkring fremtidige indsatsområder. Der kom et utal af ideer på bordet. Så mange, at hver arbejdsgruppe måtte konkretisere tre ideer. 18 i alt, da der var seks arbejdsgrupper. Formand for Brønderslev Erhverv & Turisme, Arne M. Jensen, og erhvervschef Marianne M. Gade, er særdeles tilfreds med resultatet. - Her har vi til et par år, og vi vil nok holde en ny konference senere efter denne succes, bemærker Arne M. Jensen. Der findes en fond i andre kommuner, der støtter iværksættere. -Hvis man som iværksætter kommer med en egenkapital på 300.000 kr. Noget af det, der også blev foreslået, var netværk mellem eksisterende virksomheder. - Der er eksempler på, at en virksomhed har fundet en underleverandør 200 kilometer væk, selv om der fandtes én kun 200 meter væk. Turisme er også et af de områder, der skal satses en del på. Som det blev sagt "Man kan nok ikke flytte Fårup Sommerland til Dronninglund Storskov". Men man kan i højre grad slå til lyd for, at turisterne kommer rundt og ser det, der er at se på. Thea Højvang Rasmussen fra Try Museum slog på sin gruppes vegne til lyd for, at der bliver større aktivitet omkring Hedelund Rhododendronpark, der er én af kommunens store turistattraktioner. Keramikeren Lena Brammer supplerede med at foreslå, at der etableres en kunsthåndværkermesse i parken som supplement til de i forvejen flere musikarrangementer, der findes. Det skal være et supplement til Påskeudstillingen. Bendt Danielsen supplerede med, at der i kommunen er et fyrtårn på det kulturelle område, nemlig Dronninglund Kunstcenter. Lars Enevold Pedersen fra Visit Nordjylland opfordrede også til at bygge videre på de lokale styrker. Fritids- og kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen opfordrede til i højere grad at satse på de ambassadører for Brønderslev, der allerede findes. -Det kan være orkestre, der skal have hjælp til at komme fremad, Borgmester Lene Hansen konstaterede, at der er mange kendte personer, der stammer fra Brønderslev. Jussi Adler-Olesen, der er protektor for Brønderslevs landskendte forfatterskole, er f.eks. fra Brønderslev. Karsten Overgaard Sørensen pegede på, at der i højere grad bør ske markedsføring af f.eks. turistområdet. Han mener også, at Brønderslev Erhverv & Turisme har en opgave omkring at bistå virksomheder med på en smidigere måde at komme gennem systemet. Der kan være mange faldgruber for virksomheder. Lene Hansen pegede også på større synlighed, der kan give en synergieffekt. - Vi har i kommunen to udviklingsparker, og måske vi kan tilbyde gratis husleje i en periode. Det kan måske trække andre til. - Brønderslev Kommune er kendt for at være stærk på fødevarefronten, bemærkede Lene Hansen, der ser muligheder på det område. Børge Juhl mener, at der i højere grad bør udføres opsøgende arbejde omkring erhvervslivet. Han påpegede, at også idrætten kan skabe udvikling. - Vi har Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, og der er idrætsanlæg ved næsten hver en hal. Det betyder, at der er gode muligheder for borgerne for at dyrke aktiviteter. det kan nok trække borgere til kommunen, mener Børge Juhl. Frits Danielsen efterlyste flere netværk mellem virksomheder. - Jeg er med i et netværk i Aalborg, og det kaster meget af sig. Det er faktisk ret stor omsætning, det giver, at man kender nogen i et netværk, sagde han. Kent Lindberg fra Cubic-Modulsystem var åben over for, at der kan samarbejdes mellem virksomheder. Han mener, at der i højere grad bør slås på trommer for, hvad der kan produceres i Brønderslev Kommune. På et tidspunkt blev der udarbejdet et underleverandørkatalog inden for Metal-branchen. Det er denne idé, der kan udbygges. Bestyrelsen for Brønderslev Erhverv & Turisme skal nu arbejde videre med ideerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.