Frederikshavn

Masser af julehygge i Bangsbo

Juleløb, juledekorationer, fuglekasse og julemad

Bangsbostrand julehygger - blandt andet her i Skovhuset. Privatfoto
Bangsbostrand julehygger - blandt andet her i Skovhuset. Privatfoto

FREDERIKSHAVN: Julen nærmer sig, og det er tid til at komme i julestemning ved at tage til nogle af de mange arrangementer, der foregår i ugerne op til jul. I Bangsbo er juleforberedelserne godt i gang, og julestemningen spreder sig.

Juleløb

Julen forbindes ofte med tung mad, lidt ekstra lækkerier og dermed også et par ekstra kilo på sidebenene som resultat. De kilo kan du dog komme i forkøbet ved at deltage i Ricos Julejagtstart, som er et juleløb på 6 eller 10 km.

Der er plads til alle uanset alder og kondital, og der er gløgg og æbleskiver til alle, når løbet er gennemført. Prisen for børn under 14 år er 25 kr. og 50 kr. for voksne. Løbet holdes d. 30. november og starter kl. 13 fra Bangsbo Frejas klubhus på Vrangbækvej 115. Læs mere og tilmeld dig på www.eiersted.strandby.dk.

Kreativitet i Skovhuset

Dagen efter løbet er der julehygge i Skovhuset i Dyrehaven. De kreative evner skal findes frem, mens der laves juledekorationer og julepynt af naturens materialer og hygges med gløgg.

Der er også mulighed for at lave en julegave til fuglene i den kolde tid. Prøv for eksempel kræfter med at lave en fuglekasse eller lav fuglenes livret - fuglekugler. Arrangementet er gratis og foregår den 1. december mellem kl. 13 og 16. Enkelte ting vil der være en mindre betaling på. Alle er velkomne til at medbringe ting til dekorationerne hjemmefra.

På Møllehuset foregår der som sædvanlig en masse omkring juletiden. Der er pyntet op i de hyggelige gamle stuer, og køkkenet er i fuld gang med at bage, sylte og gøre alting klar til de mange julegæster. Der inviteres bl.a. til stor julefrokostbuffet for hele familien søndag d. 8. og 15. december.

Køkkenet vil fremtrylle en masse dejlig traditionel julemad, og Caspersens orkester får stemningen i vejret med julemusik. Arrangementet er populært, og det kan derfor anbefales at reservere bord. Læs mere og se menuen på www.mollehuset.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden