Massiv bolig-indsats

Vi har i Danmark ca. 1 mio. medborgere, der bor i den almene boligsektor. De fleste af dem bor i boligområder, som er velfungerende, og som byder på trygge og udviklende omgivelser. Men vi har også boligområder, som er præget af sociale problemer, kriminalitet og lav integration med det omkringliggende samfund.

De udsatte boligområder skal have mere opmærksomhed. Vi skal have hjulpet dem i en anden retning. Den tidligere regering fik ikke grundlæggende taget hånd om problemerne i de udsatte boligområder. Dårlig integration, høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og sociale problemer er resultatet af bl.a. en nedprioriteret indsats fra den tidligere regerings side. Efter vores mening er det tid til et opgør med VKOs forfejlede politik. Regeringen er ambitiøs, når det gælder de udsatte boligområder. Det er vi, fordi vi ikke stiltiende vil se til, at mennesker forvitrer og afgrænses fra fællesskabet, og det er vi, fordi boligområder, der lukker sig om sig selv, også udgør et demokratisk problem. Hvis man lever afsondret fra det øvrige samfund, risikerer man at miste forståelse og indsigt i, hvordan andre dele af samfundet fungerer. Og det gælder også den anden vej. De borgere, der ikke bor i de udsatte boligområder, mister indsigt og forståelse for borgerne her og deres hverdag. Med andre ord går noget af sammenhængskraften i vores fælles samfund tabt. Det er en alvorlig udfordring, som det er os magtpåliggende at gøre noget ved. For denne regering er sammenhængskraft en central værdi, som vi vil værne om og styrke. Vi må se i øjnene, at et væsentligt problem for de udsatte boligområder bunder i kriminelle aktiviteter, der skaber betydelig utryghed. Det må og skal vi have taget hånd om. Lovlydige borgere skal ikke leve i frygt for overfald og trusler, hvis de reagerer på kriminelle aktiviteter i områderne. Og ingen er tjent med at få brændt deres bil af eller få sin ejendom udsat for hærværk. Det er en ussel opførsel af unge, der er på et helt forkert spor. Vi mener, at der skal en politiindsats med synlige betjente og en mere målrettet indsats til for at tage hånd om problemerne. Derfor er det et led i den nye politiaftale, at der prioriteres flere ressourcer til en forstærket politiindsats i de udsatte boligområder. Den indsats har flere perspektiver: Den organiserede bandekriminalitet må og skal vi gøre noget ved, for den har ofte stærke bånd til de udsatte boligområder. Derfor er det et centralt initiativ i politiforliget, at den nuværende Bande Task Force i Østdanmark fortsættes, og at der tilmed oprettes en ny bande task force, der skal operere i Vestdanmark. Der vil bl.a. være tale om en målrettet indsats mod bande- og rockermiljøets "rekrutteringsbaser" i de udsatte boligområder. For tiden arbejder politiet med mere end 10 sager om rocker- og bandemedlemmer, som ønsker at bryde ud af miljøet og leve en kriminalitetsfri tilværelse. Vi skal have brudt fødekæden til banderne. I nogle tilfælde ser vi desværre børn helt ned til 10-15 år fungere som 'hang arounds' for de mere hærdede bandemedlemmer. Den uheldige adfærd kan ødelægge et ungt menneskes liv, og det skal vi have stoppet. Derfor styrker vi den kriminalpræventive indsats i områderne i samarbejde med kommunerne. Et vigtigt omdrejningspunkt for indsatsen bliver synlig og massiv tilstedeværelse af politiet i gadebilledet, så betjentene får et fortroligt forhold til beboerne og et indgående kendskab til dem, der skaber utryghed og dem, der er på vej ud af en forkert sti. Vi vil sikre, at der bliver etableret målrettede indsatser i "hot-spot"-områder - fx områder, hvor politi og redningsberedskab er blevet mødt af stenkast. Her kan indsættes særligt sammensatte specialenheder, der bl.a. kan have deltagelse af andre aktører fra f.eks. kommunen og boligforeningen. På den måde sikres en indsats, der indeholder alle de kapaciteter, der er behov for i den konkrete situation. Det er en væsentlig løsning på alvorlige problemer. Den politimæssige indsats kan ikke stå alene. Derfor sætter regeringen gang i en række initiativer, der skal få bugt med de sociale og integrationsmæssige problemer, der kendetegner de udsatte boligområder. Det kræver en bred boligsocial indsats. Det er sådan set ganske logisk: Fattigdom, langvarig arbejdsløshed, ingen uddannelse, gæld og psykisk sygdom kan fremstå som en uovervindelig barriere for at deltage i vores fælles samfund. Det samme kan et liv præget af kulturelle og religiøse mønstre, der manifesterer sig ved at være direkte i modstrid med danske værdier. VKO-flertallet har i et vist omfang været direkte årsag til mange af de problemer. Starthjælp, ringe hjælp til svært belastede arbejdsløse, besparelser på uddannelsesområdet og indenfor psykiatrien er eksempler på VKO-initiativer, der har medvirket til at skubbe områderne i en uheldig retning. I andre tilfælde har den borgerlige blok sat kikkerten for det blinde øje i forsøget på at finde løsninger. Det gør regeringen op med. Vi fjerner starthjælpen. Vi tilfører midler til lektiehjælp og integrationsrettede initiativer. Vi løfter uddannelsesområdet. Vi annullerer en række af besparelserne på aktiveringen. Vi styrker psykiatrien. En sådan bredspektret boligsocial indsats vil også reducere kriminaliteten i områderne. Det kan vi bl.a. se af en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, der tydeligt viser, at en stærk boligsocial indsats medvirker til, at kriminaliteten falder. Resultaterne viser, at en boligsocial indsats kan medvirke til, at de unge holder sig fra kriminalitet. Derfor ser vi også gerne, at den boligsociale indsats udbygges i årene fremover. Vi skal have fat i de unge, før de roder sig ud i problemer. Vi har stadig boligområder i Danmark, hvor boligkarreerne, lejlighederne og de fysiske omgivelser slet ikke lever op til de behov, der er i dag. Det er fx boligområder, hvor bygningerne ikke levner plads til ordentlige fællesarealer og fælleshuse, og hvor der er mange små og utidssvarende lejligheder. De større renoveringsprojekter, som mange almene boligområder har været igennem i de senere år, har netop fokuseret på at rette op på de utidssvarende forhold. Der er flere steder blevet gennemført såkaldt "trotylrenovering", hvor hele blokke er blevet revet ned for at give lys og luft i områderne. Ligesom der er opført fælleshuse, som skaber rammerne for fælles spisning, motion, banko og fester. I nogle tilfælde er der ligefrem etableret lejligheder, der giver tilrejsende gæster til lejerne mulighed for at overnatte mod en symbolsk betaling. Det vi kan se, er at renoverede boligområder bliver langt mere attraktive, langt mere differentierede i forhold til beboersammensætning og langt mere trygge at bo i. Målrettet renovering virker, og det er den vej, vi skal gå med fremrykningen af renoveringer i den almene sektor. Med den boligaftale, som regeringen har indgået med en bred kreds af Folketingets partier øges investeringerne i renovering og modernisering af de almene boliger med 5,5 mia. kr. Det betyder, at der over de næste tre år investeres for mere end 15 mia. kr. i sektoren. Regeringen er af den klare overbevisning, at kombinationen af en bred boligsocial indsats, en konsekvent hånd overfor de kriminelle typer og et fysisk løft af boligerne er vejen til bedre vilkår i de udsatte boligområder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.