Lokalpolitik

Massive protester mod skifergas

Byrådet i Frederikshavn har krævet en VVM-undersøgelse, inden der bores efter skifergas

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Omkring 100 demonstranter var mødt frem for at protestere mod skifergasprojektet. Foto Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Et flertal i Frederikshavn Byråd har krævet, at der udarbejdes en VVM-undersøgelse, inden der laves prøveboringer efter skifergas i Frederikshavn Kommune.

Socialdemokratiet, SF, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgænger Jette Fabricius Toft stemte for, så der i alt var 21 ja-stemmer, mens Venstre og Jeppe Nielsen Kyk stemte imod. Helle Madsen (V) undlod at stemme.

Afgørelsen havde stor bevågenhed fra offentligheden. Omkring 100 demonstranter trodsede kulden og viste deres modstand mod skifergas. En af dem var skuespiller Ulla Henningsen. Med sig havde hun 6000 underskrifter, som hun overrakte borgmester Lars Møller inden byrådsmødet.

6.000 underskrifter gjorde indtryk

- Det gør indtryk på mig, når jeg får 6000 underskrifter, sagde Lars Møller, som dog stadigvæk argumenterede for, at det først var nødvendigt med en VVM-undersøgelse i fase to af prøveboringsprojektet.

Hovedparten af demonstranterne havde taget plads i byrådssalen, og der var stor tilfredshed, da det stod klart, at der var et flertal for en VVM-undersøgelse.

Det var også en meget glad Ulla Henningsen, NORDJYSKE mødte efter afgørelsen.

- Jeg er meget lykkelig og taknemmelig. Jeg synes, det er rimeligt, at der er en diskussion om, hvorvidt vi skal lave prøveboringer efter skifergas.

Medmindre energiselskabet Total anker beslutningen, skal der nu laves en uafhængig vurdering af, om der er en miljømæssigrisiko ved at lave prøveboringer efter skifergas.

Total forundret

Henrik Nicolaisen, projektkoordinator for Total, oplyser til NORDJYSKE, at man endnu ikke ved, om man vil anke beslutningen.

- Vi tager byrådets afgørelse til efterretning. Nu forventer vi at få besked fra kommunen om, hvad den fulde vvm for boringen skal indeholde ud over de miljøundersøgelser, der allerede er foretaget og rapporteret til kommunen i forbindelse med vvm-screeningen, siger han og fortsætter:

- Jeg er overasket over afgørelsen, og det er jeg, fordi det, der er lavet indtil nu af miljøundersøgelser, reelt er det, der efter vores vurdering er relevant at gennemføre af undersøgelser, inden en boring foretages.

Han påpeger, at konsekvensen bliver, at tidsplanen skrider.

- Hvis byrådet have fulgt forvaltningens indstilling, ville vi have vidst senest i juni 2014, om der overhovedet er gas. Det må vi nu vente måske yderligere et år på at få at vide, siger Henrik Nicolaisen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst