Mat eller pat i Skolecenter Hirtshals

Privatfoto: Hirtshals Skole
Privatfoto: Hirtshals Skole

Opdateret kl. 13:36

Skolecenter Hirtshals har afholdt en stor skakkonkurrence på Tornby og Hirtshals skole. Over 200 børn har deltaget fredag fra klokken 8.00-12.00 i det landsdækkende stævne Skolernes Skakdag, hvor over 400.000 elever på landets skoler dyster i det gamle spil.

- Vi spiller skak, fordi børnene udvikler deres hjerner, når de dyster i spillet, udtaler matematikvejleder Erik Stevn. Han bakkes op af matematiklærer Jakob Gislund, der refererer til forskning lavet for Trygfonden, der påviser, at elevers problemløsningskompetence udvikles af spillet. Det samme gælder elevernes koncentrationsevne. - Og så løber man jo ikke ud og driller en, man lige har siddet og spillet med", udtaler matematiklæreren.

På Hirtshals skole havde 105 elever valgt at dyste i skak som vi kender det. Mens knap halvt så mange hver havde valgt "De sultne springere" og "Bondeskak med tårne". Elever fra 0. klasse dystede på lige fod med elever fra 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse. Og den store finale stod mellem en elev fra 0. klasse og 3. klasse.

Under skakkonkurrencen havde lærerne indkald forstærkning fra en af skolens 6. klasser, der gik rundt og afgjorde eventuelle tvister ved de forskellige spil. Disse hjalp også med et kram til de, der skuffet måtte forlade konkurrencen.

Og, hvis vi lige skal vende fagudtrykket i overskriften, så er Mat, når man sætter modstanderens konge skak, uden at den kan slå, flytte eller dække sig fri. Resultat er, spillet er vundet. Pat er, når man får trængt modstanderen op i en krog, så man ikke kan flytte sin konge uden at gå i skak. Resultat er, spillet er uafgjort.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden