Medaljejagt i Tyskland

Vinderne af holdmesterskabet. Privatfoto

Vinderne af holdmesterskabet. Privatfoto

18 judokæmpere fra Ørsø Judoklub ledsaget af forældre og ledere har været på en succesfuld tur til Rendsburg i Nordtyskland, hvor klubben har deltaget i den lokale judoklubs nytårsturnering.

Både sportsligt og socialt var det en udbytterig tur, som resulterede i, at alle judokæmperne fra Ørsø kunne tage en medalje med hjem. For Noah Hammer og Mads Pedersen blev det endda af guld. Foruden det sportslige kunne judotræner Helle Kirketerp glæde sig over det gode sammenhold i Ørsø-truppen, som er et kendetegn, når Ørsø Judoklub deltager i større turneringer.

Med international erfaring i bagagen kunne Ørsø Judoklub således stille op til Vendelbo-Mesterskaberne for hold i den forgangne weekend. Jetsmark Judoklub havde taget initiativ til stævnet og der blev kæmpet mange spændende kampe. Resultatmæssigt tilkæmpede Ørsøs pigehold med Amalie Brødbæk og Zenia Bach på holdet sig en sølvmedalje. Drengeholdet, som bestod af Asbjørn Otte, Bjarke Andersen, Verner Torensma, Casper Larsen, Maik Kielgast Laursen og Thor Andersen, kæmpede alle flot men det rakte ikke til en medalje.

Næste udfordring for judokæmperne bliver en ungdomsturnering arrangeret af judoklubben Kauri, Brønderslev søndag 12. marts.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
En person er sandsynligvis stukket med kniv
Luk