Medaljer til judokaer
Ørsø Judoklub havde 21 judokæmpere på måtten
ØRSØ: Efter en veloverstået tur til Nordtyskland i sidste weekend, hvor flere nordjyske kæmpere deltog i nytårsturneringen i Rendsburg, var de tilbage i mere hjemlige omgivelser, da Hjørring Judoklub afviklede årets første Vendelbo-Turnering i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Ørsø Judoklub stillede op med 21 kæmpere, hvoraf fire - Iben Torensma, Erik Rune Nørgaard, Erik Baand og Elias Pedersen - var debutanter i stævnesammenhæng.
Louise Ettrup Johansen gentog succesen fra Rendsburg, idet hun for anden weekend i træk vandt guld. Ligeledes vandt Andreas Thomsen og William Trangeled en guldmedalje. Natasha Ettrup Johansen, Sebastian Steen Pedersen, Noah Hammer og Maik Kielgast Laursen vandt sølv mens Casper Larsen, Benjamin Steen Pedersen, Kasper Lythje og Elias Pedersen vandt bronze.
Allerede i den kommende weekend venter der nogle af judokæmperne fra Ørsø nye udfordringer, når klubben deltager i en ungdomsturnering i Ry.