Medarbejder fik åbent benbrud
Blev kørt ned hos jernstøberiet Dania i Aars
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:08
AARS: Det gik galt for en medarbejder hos jernstøberiet Dania Aps i Aars, da han i nat klokken 00.17 gik på en opmærket rute på virksomhedens område på Markedsvej.
- Af uforklarlige årsager blev han kørt ned af en truck. Det hele ben blev kørt over, og blev vredet rundt. Han fik åbent benbrud, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Manden gik på en ellers opmærket rute på pladsen.
- Det var trucken, der kørte ind på markeringen, siger vagtchefen.
Der er endnu ingen forklaring på, hvorfor trucken kørte væk fra sin rute.
Sagen overdrages til Arbejdstilsynet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.