Danmark

Hver syvende er hadefuld

Ansvarshavende chefredaktør Per Lyngby har ingen problemer med, at Institut for Menneskerettigheder udfordrer medierne til at tage ansvar for tonen i debatten, fordi en hadsk tone afholder mange fra at blande sig.

- Jeg køber præmissen, for det er, hvad vi er vant til. Der er intet publicistisk medie, der nøjes med at redigere efter, hvad lovgivningen siger, påpeger chefredaktøren, som blandt andet peger på, at NORDJYSKE Medier derudover har interne etiske retningslinjer og følger almindelig god presseskik.

- Det gør vi, fordi en god debat er bedre end et gadehjørne-slagsmål, siger Per Lyngby, der ser opfordringen fra Institut for Menneskerettigheder som en god anledning til et serviceeftersyn af, hvor godt det lykkes at bidrage til den gode debat, "som man ikke opnår ved at udstille andre eller udtrykke hadefuldheder".

- Tidligere kunne man være frygtelig uenige uden at udtrykke sig hadefuldt. Det er som om, at der er forsvundet et filter, siger chefredaktøren, der klandrer eksempelvis Google og Facebook for fra starten kun at have været optaget af at skabe trafik og først nu begynder at reflektere over, hvad de bruges til - falske nyheder, hadefulde udfald med videre.

- Jeg synes, at de frivilligt skal tilmelde sig pressenævnet og dermed tage et medansvar, siger Per Lyngby.

Chefredaktøren mener i øvrigt, at medierne bedst lever op til sit ansvar for debatten ved at påvirke tonen og ikke ved at regulere.

- Det allerbedste for samfundet er en åben debat, og i den forbindelse har de sociale medier spillet en rolle i en yderligere demokratisering af samfundet, siger Per Lyngby, som advarer imod, at man lukker debatten ind i rum, hvor man ikke - heller ikke som medie - kan påvirke den. Han understreger, at det ikke indebærer, at man skal tillade hadefuldheder, men han tror på, at tonen kan påvirkes.

Han peger på, at sociale medier har givet mange adgang til at ytre sig, som ikke før har blandet sig i debatten, og han noterer sig, at mange udtryk virker anderledes - og værre - på skrift end i en samtale.

- Hvis man spørger, "Ville du have sagt sådan til vedkommende", ville mange udtrykke sig anderledes, mener Per Lyngby.