- Men vejret er jo skønt...

Nyt hold værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen tog i går fat på at fjerne drivtømmeret i Lyngby. Se billeder fra stranden.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den ene pind efter den anden filtres ud af det virvar af tømmer, som i snart en måned har ligget på stranden ved Lyngby. Hvorefter træet bliver stablet pænt - eller kastet hen i en bunke. Se billederne fra stranden her Det sidste er tilfældet for de stykker drivtømmer, som er under mandslængde, og som ikke klarede mødet med kysten uden at knække, efter at det i en januarstorm var skyllet over bord fra en britisk coaster. Torsdag formiddag tog 24 værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted, sammen med et antal befalingsmænd, fat på at få bjærget de omkring 200 rummeter tømmer. Eller: Det er kun arbejdet med at få filtret tømmeret ud og stablet det, som Beredskabsstyrelsen tager sig af. Flere hundrede meter Senere bliver der hyret en entreprenør til at fjerne træet fra stranden. Men opgaven er stor nok endda. Drivtømmeret strækker sig flere hundrede meter hen ad stranden nord for nedkørslen ved Lyngby, og Beredskabsstyrelsen blev ikke færdig torsdag - og bliver det heller ikke fredag. Egentlig var det planen, at 40 mand skulle sættes ind torsdag. Men et læs spildt margarine i Frederikshavn krævede sin del af styrken på beredskabscentret i Thisted. Skønt vejr Det var så centrets nye hold af værnepligtige, som blev sendt til Lyngby i går - den første opgave uden for kasernen i Dragsbæk for de 24, som 1. februar tog hul på deres seks måneders tjeneste. Blandt dem Rikke Storm fra Frederikshavn, en af to piger på holdet: - Jeg havde nok ikke forestillet mig, at jeg skulle ud og rydde tømmer. Men det er fint nok med sådan en opgave. Det havde nok været en dårlig oplevelse, hvis vi havde gået i øsregnvejr. Men vejret er jo skønt, og det blæser ikke. Og man må sige ja til, at vi får brugt vores muskler, fortæller Rikke Storm. Et stort mikadospil Det hårde fysiske arbejde bidrog også til at fordrive den bidende kulde. Så meget, at nogle mørkeblå uniformsjakker hurtigt kom op at hænge på enden af noget af det tømmer, som endnu ikke var bjærget fra det store mikadospil. Og i øvrigt ventede der ved middagstid et måltid varm mad i kantinevognen på parkeringspladsen oven for nedkørslen til stranden. Beredskabsstyrelsen Nordjylland sender et nyt hold ud til Lyngby i dag, fredag. Herefter vil arbejdet formentlig ligge stille i weekenden, fortæller sektionschef Eigil Boye Mortensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.