Så fik Søren sin Guld Harald

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Så fik byens stolte fodboldsøn Søren Frederiksen Guld Harald-prisen.

Prisen blev overrakt på Harald Nielsens Plads foran Arena Nord her til aften og det på den oktoberdag, hvor Harald Nielsen kunne have fejret sin 80 års fødselsdag.

På mange måder minder Søren Frederiksen og Harald Nielsen om hinanden - i gemyt og i statur.

Det tydeliggjorde Harald Nielsens enke, Rudi Nielsen, da hun overrakte prisen til Søren.

- Størrelsen er den samme og viljen til at score mål er det afgjort også.

Da Harald Nielsen var 20 blev han professionel i italienske Bologna, som han scorede mål på samlebånd for. Således blev han i 1963/64 blev topscorer i Italienske serie A.

Søren Frederiksen var blot 17 år, da han blev opdaget af den midtjyske superligaklub Viborg FF - og så fik bolden ellers frit spil på andre danske baner.

For selv om Søren Frederiksen aldrig kom til udlandet, fik han en stor karriere i Danmark i Viborg, Silkeborg og AaB.

Livet i Viborg blev først som spiller og siden assistenttræner og den dag i dag bor han stadig i Viborg.

Men rødderne har han ikke glemt - og de har heller ikke glemt ham.

Det var tydeligt ved folkefesten foran Harald Nielsen-statuen på Harald Nielsens Plads i aftes.

Her var der ingen, der var i tvivl om, hvorfor Søren Frederiksen som den tredje i rækken fik overrakt Guld Harald-prisen.

Første prismodtager var David Nielsen, cheftræner for AGF og fra Skagen samt tidligere spiller i F.f.I. og efter ham blev det sportsdirektør hos DBU, tidligere AaB og født i Frederikshavn, Peter Møller, der modtog den ærefulde pris.

- Vi har haft mange virkelig gode emner - og det lover jo også godt for årene fremover, siger direktør for Arena Nord, Per Malmberg i sin tale på vegne af juryen.

Juryen var dog på intet tidspunkt i tvivl om, at æren i år skulle tilfalde Søren Frederiksen. For der noget med Frede, når der er en bold involveret.

Det viser et lille udpluk af Søren Frederiksens bedrifter gennem årene.

Han var således med sine 139 mål i mangfoldige år indehaver af den rekord, der gælder flest scorede mål i Superligaen.

Derudover fik den frederikshavnskfødte angriber seks optrædener på Danmarks fodboldlandshold, hvor det lykkedes ham at score et enkelt mål.

Det var i en landskamp mod Wales.

- Du scorede kampens første mål og udførte din utrolige indfølte scoredans - og mens det gik for sig scorede Wales så i den anden ende, sagde Rudi Nielsen.

Ud over det har han optrådt på U21-landsholdet seks gange og på U19-landsholdet fire gange.

Søren Frederiksen startede karrieren i FfI, men blev som nævnt som 17-årig hentet af Viborg FF i 1989.

Igennem karrieren har han spillet for FfI, AaB, Silkeborg IF og Viborg.

I 1999 vandt han Superligaen med AaB.

Han har desuden været træner for Skive og assistenttræner i Viborg.

Hans position i Viborg er uforlignelig. Han spillede i trøje 22 - og det nummer er stadig hans.

- Men jeg har hørt, at hvis din søn Emil skulle skifte fra Sønderjyske til Viborg, så vil du være stolt over at overgive trøjenummeret til ham, sagde Rudi Nielsen ved prisoverrækkelsen.

21-årige Emil er på kontrakt i Sønderjyske - så disse kampe følges med stor interesse af farmand.

Det var en utrolig glad og stolt Søren Frederiksen, der modtog prisen på de 25.000 kroner, som Spar Nord ved direktør Morten Kock overrakte og statuen en miniature, som Rudi og Harald Nielsen Holding, står bag.

Statuen får en fornem plads i det frederiksenske hjem i Viborg, men pengene blev med det samme sendt videre til klubben, der formede talentet, nemlig FfI.

Formanden for FfI, Anders Brandt tog glad imod pengene, som efter Søren Frederiksens ønske skal bruges til ungdomsarbejdet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.