Håndbold

Mensah: Kun sejr over Skanderborg tæller

EM-spilleren forventer dog hård modstand, når Aalborg Håndbold onsdag aften genoptager Håndboldligaen

Mads Mensah og holdkammeraterne genoptager onsdag aften mændenes håndboldliga. Foto: Claus Søndberg
Mads Mensah og holdkammeraterne genoptager onsdag aften mændenes håndboldliga. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG: Efter en enkelt fridag i kølvandet på EM, og blot en enkelt træning med holdkammeraterne, skal Mads Mensah Larsen og Aalborg Håndbold onsdag aften i aktion i Håndboldligaen på udebane mod ikke uefne Skanderborg.

- Det er dejligt at være tilbage, og jeg synes hurtigt, at vi fandt tilbage i sporet. Det sad rigtig godt fast hos os inden jul, og det synes jeg ikke er væk. Men selvfølgelig kan man ikke sammenligne træningsbanen med en kamp.

Aalborg Håndbold skal i de kommende måneder forsøge at sikre sig et stærkt udgangspunkt til slutspillet. Det hele skal starte med en sejr over Skanderborg i Hørning.

- Det skal vi kræve af os selv. Skanderborg fandt ind i en god rytme inden jul, og det er et hold, der løber med deres modstandere og gør det vanskeligt for mange hold. Så vi skal passe på bolden, når vi selv er i angreb, advarer Mads Mensah.

Aalborg Håndbold slog blot Skanderborg med 28-25 i Gigantium, og på eget halvgulv tog østjyderne i efteråret KIF Kolding Københavns skalp. Det skulle være advarsel nok.

Aalborg Håndbold har alle mand klar til opgaven - og det er første gang i denne sæson.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden