Mere affald til Hobro
Forbrændingsanlægget i Hobro består efter den kommende nordjyske affaldsfusion
HOBRO: Mens fjernvarmeforsyningen af Hobro Syd fortsat er strandet i spørgsmål om hvem, hvordan og hvornår, er der på anden vis skabt afklaring om varmekilden til alle byens fjernvarmeforbrugere - såvel nuværende som kommende, skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.
Den igangværende fusionsproces mellem affaldsselskaberne Reno Nord i Aalborg og I/S Fællesforbrændingen i Hobro er nemlig nu mundet ud i, at mere af varmen skal komme fra affald - en nedlæggelse af forbrændingsanlægget i Hobro kommer ikke på tale.
Det endelige forslag til fusion er ikke vedtaget, men den del af fusionen er der ifølge formanden for teknik- og miljøudvalget (TMU), Preben Christensen (S), enighed om.
- Det bliver sådan, at affald fra alle de fire gamle kommuner i Mariagerfjord brændes af i Hobro. Det er ikke hensigtsmæssigt i det nye fusionerede selskab at køre affaldet fra Arden- og Hadsund-området til Aalborg, som det er foregået hidtil. Det ligger så godt som fast, siger han.
Han erkender dog, at der om sommeren, hvor varmebehovet er lavt, kan opstå situationer med for meget affald.
- Men vi kommer ikke til at fyre for fuglene. Med den nye selskabskonstruktion kan overskudsmængden uden videre køres til Aalborg, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.