Mere grøn energi i varmeværker

Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune godkender tre projekter, der nedsætter brug af naturgas og øger sol, vind og biobrændsel i varmeproduktionen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Tre varmeværker i Hjørring Kommune har grydeklare projekter, som skal udbygge brugen af grøn energi

De har netop fået grønt lys fra teknik- og miljøudvalget, så de kan blive vedtagelset på et kommende byrådsmøde.

Det økonomisk største projekt vil gavne fjernvarmebrugere udenfor kommunens grænse, idet Løkken Varmeværk og Ingstrup Fjernvarme har søgt om tilladelse til at etablere en 5,9 km lang transmissionsledning fra Løkken til Ingstrup, så Jammerbugt Kommunes nordligste by kan få gavn af fjernvarme fra et af de billigste værker i Hjørring Kommune.

Ifølge en landsopgørelse Boligejernes Videnscenter lavede i januar 2013 koster det årligt 20.088 kroner at opvarme et standard enfamiliehus i Ingstrup mod 11.666 kroner i Løkken ved et forbrug på 18,1 MWh.

Grunden til at Løkken Varmeværk er interesseret i at levere varme til det sydlige naboby er, at værket har en overskudskapacitet i værkets to kedler, der langt overstiger det samlede forbrug fra de tilsluttede forbrugere i de to byer. Værker fyrer udelukkende med flis og træpiller.

Etableringen af transmissionsledningen vil koste 13,2 mio. kr. ifølge et projektoverslag, der også indebærer at Løkken Klit Camping kan blive tilsluttet. Begge byer vil få gavn af en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.

Teknik- og miljøudvalget indstiller også, at Sindal Varmeforsyning får grønt lys til at investere 5,5 mio. kr. i et elkedelanlæg, der gør det muligt for værket at udnytte overskuds produktion af el fra vindmøller til produktion af fjernvarme.

Endelig indstiller udvalget, at byrådet godkender et projektforslag fra Tversted Kraftvarmeværk, som vil bruge 7,2 mio. kr. på at etablere solfangere på et 4000 kvadratmeter stort område ved værket. Projektet har været i høring uden at der er kommet indsigelser.

Alle tre projekter vil medvirke til at nedsætte forbruget af naturgas og udslip af CO2 samt give lavere varmepriser. Det samme vil et fjerde projekt, hvor byrådet i sidste måned gav en kommunegaranti for et lån på 3,6 mio. kr., så Lendum Kraftvarmeværk kan investere i et biokedelanlæg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.