Sport

Mere hæder til Hobros superligahold

Fodboldklubben får Forårsprisen og 10.000 kroner af Aalborg Kongres & Kultur Center

Hobros Jacob Tjørnelund spillede en stor kamp, da AaB mandag aften blev slået 1-0. Foto: Kim Dahl Hansen
Hobros Jacob Tjørnelund spillede en stor kamp, da AaB mandag aften blev slået 1-0. Foto: Kim Dahl Hansen

HOBRO: For nylig fik superligaklubben Hobro IK overrakt Medieprisen 2015 og en check på 50.000 kroner til brug for lokalsporten i Mariagerfjord. Nu er der mere hæder og flere penge på vej til den lille fodboldklub, der spiser kirsebær med de store.

Klubben får Aalborg Kongres & Kultur Centers Forårspris for deres store succes med at sætte Nordjylland på landkortet og skabe positiv opmærksomhed omkring landsdelen. Prisen er tidligere vundet af AaB og racerkøreren Tom Kristensen.

”Hobro har lige fra starten vist åbenhed og interesse for at fortælle boldklubbens historie og vej til den pludselige succes”, lyder det i argumentationen.

Klubben får med prisen 10.000 kroner og en unik statuette af Nibe-kunstneren Thorval Odgaard. Den overrækkes officielt på messen Forår ’15 fredag eftermiddag, hvor målmand Jesper Rask og midterforsvareren Anders Egholm er til stede.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden