Brovst

Messe med mange muligheder

Brovst-messen bød på blandt andet strandcykler, pc-service og nyt fra Fjernarbejderhuset

Formanden for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen, åbnede messen i Brovst. Foto: Claus Søndberg
Formanden for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Helle Bak Andreasen, åbnede messen i Brovst. Foto: Claus Søndberg

BROVST: Sport- og Kulturcenter Brovst viste sig fra den smukkeste side, da der her i weekenden blev afholdt erhvervsmesse. Med over 70 solgte stadepladser fordelt på 44 udstillere var der meget at se på.

Messen er en blanding af tradition og fornyelse. Publikum blev mødt af flotte nye biler uden for hallen og straks inde i hallen blev man draget hen til den store tombola, hvor der var mange stande med såvel gamle kendinge som nye aktører.

Cykel & Scooterhuset fra Brovst præsenterede en hel ny mountainbike, beregnet til at køre på stranden. Den har kæmpedæk, 18 gear og hydrauliske bremser.

- Det er en cykel, vi forventer os utroligt meget af, fortæller indehaveren af butikken, Steffen Hansen. Der er kun fire af disse cykler i Danmark, så vi er meget glade for at kunne vise den frem for et stort publikum.

En af de nye aktører på messen er Fjernarbejderhuset i Tranum.

- Der er allerede flyttet to læger ind i Fjernarbejderhuset, som analyserer billeder fra sygehuset. Det kan de med vores internetforbindelse på op til 1 gigabit. Det sparer den lange køretur til arbejdet. Vi har plads til flere og hjælper gerne med bosætning, fortæller Aage Dissing fra standen.

Der var også stor søgning til standen, hvor Dig og Din PC fra Halvrimmen var indrettet. Firmaet udfører computerservice og reparationer og er en succeshistorie. Det blev etableret i foråret, som enkeltmandsvirksomhed og har allerede nu den første på hel tid ansat.

Underholdningen for messen var lagt i hænderne på det Flyvende Kuffert Cirkus, HanHerreds Square- og Linedance Forening og en dansetrup fra Skovsgaard-Brovst KFUM.

Et succesfyldt modeshow klædte også messen fint de to messedage i Brovst, hvor Skovsgaard-Brovst KFUM, Brovst IF, Skovsgaard Boldklub, Tranum Gymnastik Forening, Arentsminde IF og Brovst Handelsforening var arrangør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden