Litteratur

Mesterkok bag ny kogebog

Bryghuset Vendia udfordrer nu det hjemlige køkken

Kristian Rise har haft ekstra travlt på det seneste, hvor han også har skrevet på en kogebog.  foto: henrik louis
Kristian Rise har haft ekstra travlt på det seneste, hvor han også har skrevet på en kogebog. foto: henrik louis

HJØRRING: For de fleste er et besøg på Bryghuset Vendia den helt rigtige løsning - nogen laver maden og tager opvasken, mens du blot skal gribe i tegnebogen.

Men der skal nu nok være en del, der gerne vil kunne kopiere Kristian Rise og hans kokkes kunnen derhjemme.

Nu får de i hvert fald chancen for at kikke mesterkokken over skuldrene, når der om en måneds tid udkommer en kogebog fra Bryghuset Vendia.

- Det er med retter, som vi laver i huset. Ikke bare fra bryghuset, men også fra vores bistro, siger Kristian Rise.

Der kommer 30-40 opskrifter med i kogebogen, som inden tryk er blevet teste blandt helt grønne kokkeelever på skolen i Aalborg.

- Vi skulle jo være sikre på, at alle kunne læse den og bruge opskrifterne. Derfor var det de helt friske elever, som lavede alle opskrifter fra bogen, siger Kristian Rise.

Opskrifterne bliver delt op i tre kategorier - bistroens retter, brasseriets retter og gourmetretterne for de virkelig ferme hjemmekokke.

- Meningen er at vise, at man kan lave mad på mange forskellige niveauer med den ene fællesnævner, at der skal være god kvalitet, siger Kristian Rise.

Kokken kan allerede nu forudbestilles på Bryghuset Vendia. Frem til 11. oktober tilmed med en klækkelig rabat. toto

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden