Metal-jobs gav behov for boliger
Udvikling i metalindustrien gav behov for boliger til de ansatte på blandt andet Pedershaab
Opdateret kl. 08:22
BRØNDERSLEV: Der var stort behov for boliger i Brønderslev, da byen - som følge af metalindustriens udvikling - var inde i en rivende udvikling. I dag kan kommunens største boligforening - Boligforeningen PM - fejre 75-års jubilæum. Og det sker i rivende udvikling.
Boligforeningen har været inde i en rivende udvikling gennem de 75 år. I dag tæller foreningen godt 1000 boliger. De seneste er boligerne på Risagerlundvej - på den tidligere plejehjemsgrund.
Den største byggeaktivitet oplevede nu afdøde formand Egon Hassing. I hans "regeringsperiode" blev der bygget flere end 500 boliger.
To af initiativtagerne til stiftelse af boligforeningen var Sigurd Nielsen og Chr. Ragner, der arbejdede på Pedershaab A/S - tidligere Pedershaab Maskinfabrik (P.M.). Deraf navnet Boligforeningen PM.
I mange år havde Pedershaab A/S rådighed over nogle af boligerne, men det stoppede i 1970´erne.
De første boliger blev bygget i Søndergade i Brønderslev. Da de første beboere flyttede ind i Søndergade, var forholdene noget anderledes, end de er i dag. Isolering kendte man ikke meget til i 1940’erne, ligesom varmt vand i hanerne var noget, der hørte fremtiden til.
Der var kamin i stuen, som man måtte fyre i med, hvad der nu kunne fås, og det gav ofte et farligt svineri, når der skulle gøres rent.
Under Anden Verdenskrig sørgede Pedershaab A/S for, at de ansatte kunne få en tørvelod i Store Vildmose.
Huslejen var også noget anderledes end i dag. 48 kr. for en to-værelses, men tingene har forandret sig. I dag regnes huslejen i tusinder. Men de er også fuldt moderniseret.
Da boligforeningen byggede rækkehusene i Sjællandsgade, Fynsgade, Falstersgade og Lollandsgade i 1950, lå området så langt væk fra Brønderslevs centrum, at man besluttede, at der skulle være fire forretninger i "den ny bydel", så lejerne ikke skulle ind til den egentlige by for at handle.
Det blev til et levebrød for købmand Willy G. Nielsen, bager H. H. Andersen, gartner Henry R. Kjær og slagter Kaj Pedersen i en årrække. Nu er der ikke længere forretninger i lokalerne, der i stedet benyttes til almindelig udlejning.
Da parcelhusene i Knudsgade blev bygget i 1960, anså den daværende bestyrelse det for utænkeligt, at lejerne både skulle kunne betale for have og fjernvarme. Det mange man ville blive for dyrt, hvorfor der blev installeret kamin og kakkelovn i husene.
I Knudsgade er der stadig en købmandsforretning. I øvrigt er Knudsgade Boligforeningen PM’s største bebyggelse.
et blev til et levebrød for købmand Willy G. Nielsen, bager H. H. Andersen, gartner Henry R. Kjær og slagter Kaj Pedersen i en årrække. Nu er der ikke længere forretninger i lokalerne.
I Knudsgade er der stadig en købmandsforretning. I øvrigt er Knudsgade Boligforeningen P.M.´s største bebyggelse.
Da parcelhusene i Knudsgade blev bygget i 1960, anså den daværende bestyrelse det for utænkeligt, at lejerne både skulle kunne betale for have og fjernvarme. Det mange man ville blive for dyrt, hvorfor der blev installeret kamin og kakkelovn i husene.
Dog gik der ikke lang tid, før man måtte til at regne på at få installeret fjernvarme, idet bestyrelsen måtte erkende, at man nok havde forregnet sig. Kaminens tid var forbi, og fjernvarme var sagen.
I dag er lejersammensætningen typisk helt unge og ældre. Når folk skal have børn, flytter en del i hus. Men mange, der har boet i parcelhus, vender tilbage som lejere.
Der har kun været fem formænd i de 75 år. Chr. Ragner var formand fra 1942 til 1945, hvorefter Villy Jensen kom til, og han var formand til 1970 og var det frem til 2004, da Hanne Wulff blev formand, og i fjor var det Lars Rueskov, der tog førerpositionen. Af forretningsfører har der været tre. Chr. Ragner var forretningsfører fra 1945 til 1970, da han blev afløst af Gerhard Grau og siden 2003 har Anna Marie Nielsen været forretningsfører.
De 75 år markeres med reception i dag på Hotel Phønix i Brønderslev.