Erhverv

Metropol bedst i sin klasse

Indkøbscentret i Hjørring er igen kåret til Danmarks bedste i sin kategori

Arkivfoto: Bent Bach
Arkivfoto: Bent Bach

Opdateret kl. 15:21

HJØRRING: Hvert andet år kårer man landets bedste indkøbscenter i kategorierne over og under 25.000 kvadratmeter.

For anden gang i træk blev Metropol kåret som Danmarks bedste indkøbscenter på under 25.000 kvadratmeter.

Danmarks bedste indkøbscenter i kategorien over 25.000 kvadratmeter tilfaldt i år Frederiksberg Centret, som nappede titlen fra Bruuns Galleri i Aarhus.

Kåringen af Danmarks bedste indkøbscentre fandt sted torsdag ved et arrangement i Tivoli Hotel & Congress Center i København, hvor omkring 140 fra branchen var mødt op.

Kåringen var arrangeret af Detail-forum, Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Institut for Centerplanlægning (ICP).

De tre arrangører uddeler prisen til Danmarks bedste shoppingcenter hvert andet år, mens Danmarks bedste handelsby kåres i de mellemliggende år.

Bedømmelsen af de danske shoppingcentre er meget grundig og foretages af en professionel fagjury på baggrund af interview med 100 stamkunder, dvs. kunder, der benytter centret mindst én gang om måneden, samt udførlige spørgeskemaer, som det enkelte center har udført. På tværs af alle centre, inklusive dem over 25.000 kvadratmeter, lå METROPOL i toppen i alle kundekategorier, som bl.a. indebærer bedste aktiviteter, bedste tilbudsavis og anden markedsføring samt skiltning i centret.

Formålet med konkurrencen er at finde frem til de centre, som hele tiden forbedrer sig og er med til at udvikle branchen, og her har Metropol taget en række nye skridt siden sidste prisuddeling i 2013. Der har været mange børneaktiviteter på programmet centrets tilstedeværelse og engagement på de sociale medier. Antallet af følgere på Facebook er vokset fra 2.500 til 14.000 følgere på blot to år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden