Middel eller mål i sig selv?
Med kvalitetsreformen fra 2007 fik alle ledere i det offentlige ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Denne aftale mellem den daværende regering, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FTF var motiveret af at man gennem god offentlig ledelse og bedre ledelseskompetencer kunne skabe bedre offentlige institutioner - bedre børnehaver, skoler og plejehjem - og i sidste ende få mere tilfredse borgere.
I Trepartsforhandlingerne blev der i 2007 afsat 200 millioner over fire år til uddannelse af de kommunale og regionale ledere. EVA har undersøgt hvilken betydning lederuddannelser på diplomniveau har for ledelsespraksis, og har fokuseret på hvilket udbytte de offentlige ledere oplever at de har af den lederuddannelse de har taget. Rapporten tegner et billede af, at lederne generelt føler sig bedre rustet til at navigere i en offentlig sektor der er under forandring og økonomisk pres. Positivt viser undersøgelsen at uddannelsen har styrket ledernes personlige udvikling som ledere. De har fået større indsigt i hvem de er som ledere, og kender deres styrker og svagheder i den rolle. Lederne vurderer at de er blevet bedre til at håndtere forandringer i deres organisation og siger at de er bedre til hhv. at skabe rammer for trivsel blandt medarbejderne, at motivere medarbejdere og at kommunikere med dem. Samtidig har de en oplevelse af, at de er blevet bedre til at træffe komplekse beslutninger og håndtere konflikter i deres organisation. Desuden vurderer de, at er blevet bedre til at skabe gode rammer for innovation og nytænkning. Lederne vurderer også at de er blevet bedre til at understøtte læring og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Den typiske leder der er i gang med eller har taget en lederuddannelse på diplomniveau, er kvinde: Af de ledere der tog deres første modul af uddannelsen i 2009 var 70 pct. kvinder. Hun er i 40'erne og har en mellemlang videregående uddannelse bag sig allerede, fx som pædagog eller sygeplejerske. Hun er ansat i en kommune og arbejder inden for dagtilbudsområdet, uddannelsessektoren eller plejesektoren. 98 pct. af lederne vurderer at uddannelsen har været relevant for deres arbejde * 93 pct. siger, at kvaliteten af deres arbejde er blevet bedre. * 93 pct. vurderer, at de anvender det de har lært, i det daglige arbejde. * 83 pct. siger, de er blevet mere effektive som ledere. * Omkring tre fjerdedele (fra 73 pct. til 78 pct.) af lederne vurderer, at de er blevet bedre inden for den daglige drift - at prioritere, koordinere, uddelegere, planlægge og resultatstyre. På trods af en generelt meget positiv evaluering af udbyttet af lederuddannelserne peger rapporten også på områder hvor offentlige institutioner kunne blive bedre til at profitere af uddannelserne. 30 pct. af lederne vurderer at de har oplevet barrierer i forhold til at anvende uddannelsen. Blandt de ledere der oplever barrierer, peger flest (37 pct.) på arbejdspladskulturen som den vigtigste grund til at det er vanskeligt at anvende uddannelsen. Dette svarer til at 11 pct. af alle lederne oplever at arbejdspladskulturen ikke giver plads til at bringe uddannelsen i spil. 21 pct. af lederne oplever ikke at der har været tid til nye tiltag, 14 pct. peger på manglende opbakning fra ledelsen, mens 11 pct. fremhæver manglende opbakning fra medarbejderne. Sammenholdes den angivne barrierer med ledernes personlige positive oplevelser anspores man som læser til at tænke, at spørgsmålet er om lederens positive selvevaluering ikke slår igennem i en styrket og mere kompetent ledelse. At lederne bliver udstyret med nye handlekompetencer, er tilsyneladende ikke i sig selv en garanti for at uddannelsen bringes i anvendelse - omgivelsernes reaktioner og kulturen på arbejdspladsen har også stor betydning for i hvilken grad viden fra uddannelsen bringes i spil. Et andet perspektiv er hvorvidt lederne har opnået handlekompetence til at tage ledelse på sig. Da der er tale om lederes selvevaluering - er det alene lederens personlige oplevelser, der beskrives og ikke effekten i relation til medarbejdere og institutionens målgruppe. SFI har gennemført undersøgelse af betydningen af skoleledernes diplomuddannelse. Det viser ikke positiv effekt for elevernes trivsel og læring samt lærernes trivsel. Der anvendes ekstremt mange millioner på lederuddannelse, hvor vi reelt ikke har et billede af hvorvidt det har en positiv effekt i form af styrket offentlig ledelse. Det er udmærket at få de positive selvevalueringer formidlet, men det er vigtigt at have fokus på kerneydelser inden for det offentlige. Ledelse er et middel til god offentlig service - ikke et mål i sig selv.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.