Middelmådig fodboldkommune
Thisted Kommune ligger i den dårlige ende af ny undersøgelse af fodboldklubbernes tilfredshed med kommunerne
THY-HANNÆS: DBU Jylland har lavet en undersøgelse, der kortlægger de jyske breddefodboldklubbers forhold til og i kommunerne. Det har man gjort ved at undersøge antallet af baner, antallet af medlemmer, kommunernes tilskudsordninger og ikke mindst fodboldklubbernes egen opfattelse af kommunen.
Ud af de 42 kommuner i Jylland er Thisted Kommune i det samlede regnskab placeret som nummer 18.
Ugennemsigtige tilskud
Særligt omkring tilskudsordninger er Thisted Kommune, ifølge DBU Jyllands undersøgelse, en af de dårligere kommuner. I undersøgelsen af de forskellige muligheder for tilskud i kommunerne har DBU Jylland placeret Thisted Kommune som nummer 25, mens man er placeret helt nede som nummer 36 i undersøgelsen af klubbernes tilfredshed med kommunerne.
- Tilskudsreglerne kan godt være ret besværlige. De er svært at sætte sig ind i, hvad man kan søge, og hvornår man kan søge de forskellige tilskud. Det tror jeg, der er mange ude i klubberne, der bliver frustrerede over, siger Bettina Grønkjær, der er formand for Hillerslev IF.
Hun er selv blevet spurgt i undersøgelsen, men selvom hun synes, tilskudsordningerne er besværlige, er hun overrasket over kommunens dårlige placering.
- Jeg synes altid, de er venlige og hjælpsomme, når man snakker med kommunen for at få hjælp til at søge forskellige tilskud. Min oplevelse er, at det er alt det administrative og formelle omkring tilskudsordningerne, der er svært, siger Bettina Grønkjær.
Samme opfattelse har formanden for Hurup IF Karsten Larsen.
- Jeg synes, at vi har et godt samarbejde med kommunen, hvor det er nemt at blive hjulpet videre, når man søger tilskud. Samtidig er kommunen god til at holde banerne ved lige, siger Karsten Larsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.