Forbrugerforhold

Mild vinter luner fjernvarmekunderne

Den milde vinter 2013/14 kommer til at kunne mærkes i fjernvarmekundernes pengepung

Det har ikke været nødvendigt at skrue helt så højt op for radiatoren i vinter, og det har sparet fjernvarmekunderne for mange kroner. Arkivfoto: Peter Mørk
Det har ikke været nødvendigt at skrue helt så højt op for radiatoren i vinter, og det har sparet fjernvarmekunderne for mange kroner. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:16

HELE LANDET: Der har ikke været mange frostgrader eller megen sne denne vinter, og det kommer fjernvarmekunder i hele landet til gode, når varmeregnskabet skal gøres op.

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme anslår, at et gennemsnitshus har sparet godt 1000 kroner på varmen i vinterperioden.

- Det har i hvert fald en positiv effekt på varmeregningen, siger pressechef Torben Sørensen til dr.dk.

Hos eksempelvis Billund Varmeværk har man brugt mere træflis end naturgas til at fyre med i denne vinter, og det betyder også, at varmen bliver billigere.

Generelt er varmeprisen steget med omkring fire procent i 2013, men den milde vinter er altså med til at holde forbrugernes varmeudgifter nede.

Gå til relaterede emner

Forsiden