Miljøgenvej stoppet af klagenævn
Nordjysk kommune får ikke lov til at gå forrest i forhold til miljøgodkendelse af landbrug
Opdateret kl. 11:03
NORDJYLLAND: Gang på gang har landbruget appelleret til myndigheder om i miljøsager at blive vurderet på konkrete målinger frem for modelberegninger. Men et forsøg fra Jammerbugt Kommune på at lægge en ny linje er netop skudt ned af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Jammerbugt Kommune gav i 2016 en miljøgodkendelse, der var baseret på målinger af drænvands indhold af næringsstoffer. Den godkendelse er nu ophævet.
Det får dog ikke borgmester Mogens Gade (V) til at fortryde, at hans kommune har forsøgt at gå ny veje.
- Der er brug for frihedskæmpere, og i denne sag dokumenterede målinger, at landmanden holdt sig inden for lovgivningen, siger Mogens Gade.
Han vil fortsat kæmpe for, at det bliver konkrete målinger, der kommer til at gælde.
Landmand Carsten Søborg, som sagen handler om, frygter, at der ikke inden for en overskuelig tid kommer en ændring. Han skal nu etablere et større areal end ventet til efterafgrøder, der kan fjerne kvælstof.
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der indbragte sagen for klagenævnet. Foreningen henviser bl.a. til, at forskere har peget på, at drænvandsprøver ikke giver det sande billede.
Afgørende i klagesagen har været, at der er sket en lovændring.
- Men der er ikke taget stilling til det overordnede. Jeg tror, at landbruget vil tage sagen op igen, og det vil vi holde øje med, siger Thorkild Kjeldsen, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.