Havne

Million-kontrakt med rådgiver på Frederikshavn Havn

Havnen har hyret COWI som rådgiver på udvidelsesplanerne

Smilene var brede som indsejlingen til Frederikshavn Havn, da havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen, Claus Qvist Nielsen, COWI, Preben Reinholt, Jørgen Pedersen, COWI, og Ulrik M. Jørgensen, A1 Consult, torsdag gav hinanden håndslag på en to-cifret millionkontrakt.
Smilene var brede som indsejlingen til Frederikshavn Havn, da havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen, Claus Qvist Nielsen, COWI, Preben Reinholt, Jørgen Pedersen, COWI, og Ulrik M. Jørgensen, A1 Consult, torsdag gav hinanden håndslag på en to-cifret millionkontrakt. Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Udvidelsesplanerne for Frederikshavn Havn rykkede torsdag et stort skridt nærmere virkelighedens verden, da havnen underskrev en fire-årig aftale med COWI.

Rådgivningsfirmaet, der er et af verdens førende inden for netop havnebyggeri, skal udarbejde et grydeklart projekt, der om to år kan sendes i EU-udbud.
Opgaven omfatter en lang række forundersøgelser af miljømæssige konsekvenser, bølge- og strømforhold, geoteknologiske og kystmorfologiske forhold.

Havnen i arbejdstøjet

Sideløbende skal havnen nu for alvor i arbejdstøjet.

Om senest halvandet år skal en finansieringsplan for udvidelsen, der er budgetteret til at koste cirka en halv milliard kroner, være på plads.

Tæt på "forstoppelse"

Udvidelsen er både et havne- og et erhvervsudviklingsprojekt, og ifølge Preben Reinholt, der er tovholder på udvidelsesplanerne, vil udvidelsen, set gennem konservative øjne, generere 500 direkte arbejdspladser og årligt en meromsætning på en milliard kroner.

- Vi er tæt på at lide af "forstoppelse" og har akut brug for mere kapacitet til flere og større skibe, siger projektdirektør Preben Reinholt.
I sidste uge var havnen "fyldt op" og man måtte takke nej til et tankskib.

Stort marked med borerigge

Vanddybden øges fra otte til 12,5 meter, og når udvidelsen er en realitet, vil havnen kunne rumme skibe på op til 300 meters længde 34 meters bredde - og ikke mindst bliver der plads til servicering og ophugning af borerigge, som den, der pt. ligger i Hirtshals Havn.

- Havneudvidelsen vil være en dåseåbner til det marked, som er kæmpe stort. Alene i den norske zone ligger cirka 100 borerigge, der skal serviceres, siger vice president i COWI, Jørgen Pedersen, der glæder sig over opgaven.

Ekstremt spændende

- Det er ekstremt spændende. Havneudvidelsen i Frederikshavn er aktuelt den største havneudvidelse herhjemme, og det er en tværfaglig opgave, der involverer en lang række samarbejdspartnere som biologer, ingeniører, myndigheder og ikke mindst brugerne, siger Jørgen Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden