Skagen

Millionstøtte til flere oplevelser

LAG Vendsyssel afsætter 1,9 mio. kr. til 11 projekter, herunder flere der gavner oplevelsesøkonomien på egnen.

Knivholt får støtte fra LAG Vendsyssel til at lave en udfordrende klatrebane i høje træer. For et par år siden har der klatring ved Knivholt ved Skovens Dag. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
Knivholt får støtte fra LAG Vendsyssel til at lave en udfordrende klatrebane i høje træer. For et par år siden har der klatring ved Knivholt ved Skovens Dag. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Beach Safari Tour i Løkken, en oplevelsesplads i Skagen med skibsforlis som omdrejningspunkt, nyt liv og tilgængelighed til Bangsbo Botaniske Have og GoAbe klatrebane på Knivholt. Det er fire nye projekter i Hjørring og Frederikshavn kommune, som netop har fået støtte fra årets LAG pulje, og de er en del af en ny udvikling i den ansøgningsbunke, som LAG Vendsyssel tog med til et bevillingsmøde forleden. - Det er dejligt at se, at vi er blevet løftet op til et større perspektiv i en række af de ansøgninger vi nu får, siger LAG Vendsyssels koordinator Flemming Trinskjær. Fælles for de omtalte projekter er, at de vil give en bred kreds af egnens borgere og i mange tilfælde også turister tilbud om oplevelser. Tilsammen vil de koste over 5 millioner kroner at gennemføre, og projektmagerne har nu en andel fra LAG puljen at arbejde videre ud fra. Projektet i Løkken vil koste 1,2 millioner kroner, hvoraf de 200.000 kroner er LAG penge. - Omkring Løkken er der et behov for at opleve andet det man normalt gør, og ansøgeren vil tage ud til steder, man normalt ikke gør som turist, oplyser Flemming Trinskær. Ansøgeren er Vestevent, og foruden nye oplevelser ligger der ifølge koordinatoren også flere perspektiver i projektet i form af mere beskæftigelse og øgede muligheder for helårsturisme. Til oplevelsespladsen i Skagen vil der på bevillingsmødet givet 300.000 kroner. Pladsen skal ligge ved byens kulturcenter, og her skal det være muligt at opleve og følge et stykke af Skagens historie, nemlig skibsforlis. - Det er et projekt, som en bred kreds af erhvervsforeninger står bag, tilføjer koordinatoren. Budgettet for oplevelsespladsen er på 1,93 millioner kroner. Foreningen Knivholt vil samle 1,8 millioner kroner til at lave en klatrebane i høje træer ved Knivholt, og som skal være en udfordring ud over det normale. Samtidig er projektet med til at øge mangfoldigheden af aktiviteterne på den kendte hovedgård udkanten af Frederikshavn. Bangsbo Botaniske Have er åbent hele åben, og LAG Vendsyssel bevilgede forleden 90.000 kroner som bidrag til, at tilgængeligheden for publikum forbedres. Desuden kommer der et nyt afsnit i haven. I alt uddelte LAG Vendsyssel knap 1,9 millioner kroner til fordeling på 11 projekter. Heraf går 200.000 kroner til Deluca Films nye filmprojektet i Vendsyssel med udgangspunkt i sidste års julekalender på Børglum Kloster.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden