Millionudgift: Ny fast afgift vil ramme din varmeregning
Hvis en afgift på overskudsvarme vedtages, vil det betyde en ekstraregning på 20 mio. kr. for varmeforbrugerne i Aalborg
Opdateret kl. 10:54
AALBORG: De igangværende forhandlinger om regeringens energiudspil kan betyde dyrere varme for varmeforbrugerne i Aalborg.
Udspillet indeholder et forslag om at indføre en fast afgift på overskudsvarme på 20,5 kr./GJ. Hvis det bliver gennemført, betyder det en ekstraregning til varmeforbrugerne i Aalborg Kommune på 20 mio. kr. svarende til 275 kr. pr. år for et standard-hus, når stigningen er fuldt indfaset i 2028.
Panderynker
På borgmesterkontoret i Aalborg giver det panderynker.
- Vi er meget bekymrede over, at forslaget om en fast afgift på overskudsvarme vil have negative konsekvenser ikke kun for borgerne i Aalborg Kommune, som rammes på pengepungen, men også for mulighederne for i fremtiden effektivt at udnytte den energi, der allerede er produceret som overskud i industrien og detailbranchen, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse.
En fast pris på overskudvarme er specielt et problem for Aalborg Kommune, da mere end 20 procent af fjernvarmen er baseret på industriel overskudsvarme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.