Minislagteri i Sæby

Dispensation til containerslagteri på nedlagt minkfarm

Thomas Heden Nielsen vil samarbejde med lokale producenter om at levere slagtervarer af høj kvalitet.

 Arkivfoto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Thomas Heden Nielsen vil samarbejde med lokale producenter om at levere slagtervarer af høj kvalitet. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

SÆBY:Et nyt minislagteri er på vej i Sæby.

Bag planen om ”Sæby Gårdslagteri” står Thomas Heden Nielsen, Sæby, som nu har fået grønt lys af Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg.

Initiativtageren er selv udlært slagter.

Han fortæller, at han har tumlet med planer om eget slagteri længe og håber at få de nødvendige tilladelser fra de veterinære myndigheder, så han komme i gang til næste år.

Han vil satse på højkvalitetsprodukter af svinekød og lam fra lokale producenter. Målgruppen bliver primært private, men også slagterbutikker.

Han mener, der mangler et slagteri af den type, som han vil lave.

Planen er i første omgang at slagte 10-20 dyr pr. dag tre dage om ugen.

Plan- og miljøudvalget har besluttet at give dispensation fra landzonebestemmelser til indretning af slagteriet i containere på Thomas Heden Nielsens families nedlagte minkfarm på Aalborgvej 108 i udkanten af Sæby.

Ansøgningen har ikke givet anledning til naboindsigelser.

Thomas Heden Nielsen har fået mulighed for at købe en specialfremstillet slagtericontainer af den økologiske fødevareproducent Hanegal.

Container-løsningen er en billig måde at komme i gang på. Men Thomas Heden Nielsens plan at flytte ind i et erhvervsområde senere, hvis virksomheden gennemgår den ventede vækst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden