Mariagerfjord

Minister får travlt i Mariagerfjord

Lars Chr. Lilholt (V) skal både tage første spadestik i Hobro og indvie solcelleanlæg i Hadsund

Lars Chr. Lilholt, minister for energi, forsyning og klima, kommer til Mariagerfjord mandag 4. april.
Lars Chr. Lilholt, minister for energi, forsyning og klima, kommer til Mariagerfjord mandag 4. april.

MARIAGERFJORD: Der venter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilholt (V) klima en særdeles travl eftermiddag, når ministeren mandag 4. april besøger Mariagerfjord Kommune.

Et besøg, der i høj grad vil omhandle lokale initiativer inden for den vedvarende energi.

Over middag tager Lars Chr. Lilholt første spadestik til et af Europas mest avancerede brintanlæg i Hobro Syd.

Dernæst aflægger ministeren Akzo Nobel i Assens et besøg for at høre om saltvirksomhedens ambitiøse energi- og miljøvisioner.

Dagen slutter med to besøg i Hadsund.

Først gæster Lilholt vækstiværksættervirksomheden PowerCon, der indtager en unik position inden for udvikling af teknologier til den danske og international vindmølleindustri og andre områder, hvor konvertering af strøm er nødvendig.

Dagen rundes af med indvielsen af Hadsund Fjernvarmes nye solcelleanlæg til 45 mio. kroner.

Egentlig var ministeren inviteret hertil alene for at tage første spadestik til brintfabrikken.

- Men vil har udvidet programmet, så Lars Chr. Lilholt får mulighed for at opleve, hvad der ellers rører sig i Mariagerfjord indenfor energi og miljø, fortæller Torben Ladefoged, erhvervsdirektør ved Mariagerfjord Erhvervsråd.

På Cemtec lytter ministeren til fortællingen om de lokale, ambitiøse strategier inden for brint, grønne gasser, koblingen til vindenergi, brændselscelleområdet og de fremtidige perspektiver i branchen.

Herefter stikker han selv spaden i jorden for endnu en lokal energilandevinding.

Formedelst 111 millioner kroner rejses af et af Europas største angiveligt mest avancerede anlæg til produktion af brint - men baseret på vindmøllestrøm.

Spadestikket tages 4. april klokken 13.15 ved Hydrogen Valley-området på hjørnet af Mariagervej og Jyllandsvej.

Fabrikken skal efter planen stå færdig i slutningen af 2017.

Også indvielsen af Hadsund Fjernvarmes solcelleanlæg klokken 16 er alle velkomne til at overvære.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden